Ofte stillede spørgsmål

Her kan du få svar på nogle af de ofte stillede spørgsmål om DM-ugen.

Hvornår er DM-ugen?

DM-ugen finder sted i Aalborg d. 23.-26. juni 2022. Tennis har kvalifikationskampe allerede fra mandag d 20. juni, og BMX afvikler deres DM onsdag d. 22. juni.

Hvor afholdes DM-ugen?

DM-ugen finder sted i Aalborg d. 23.-26. juni med centrum på Honnørkajen. Ud over masser af DM-aktivitet på Honnørkajen, afvikles der også DM’er på omkring 20 forskellige andre venues i og omkring Aalborg, fx i Gigantium, Nørresundby Idrætscenter, Aalborg Sportshøjskole, Skovdalen Atletikstadion m.fl.

Hvad koster det at komme ind og se DM'er?

Der er gratis adgang til alle aktiviteter under DM-ugen med følgende undtagelser fra TeamGym: Der tages entre til pladserne på langsiderne (endetribune er gratis) til TeamGym senior fredag (100 kr.) samt til alle pladser i hallen til TeamGym Ungdom lørdag (100 kr.).

Hvem er med ved DM-ugen?

Til DM-ugen 2022 er 27 specialforbund med. I alt afvikles DM i 50 forskellige sportsgrenes, og flere end 180 danmarksmestre kåres. Hvis du vil vide mere om de enkelte forbunds mesterskaber, henviser vi til forbundenes respektive hjemmesider. Se alle deltagende forbund og find links til deres hjemmesider her: www.dmugen.dk/idraetter

Hvorfor kan jeg ikke finde information om ungdoms-/junior-DM?

DM-ugen er tiltænkt til seniormesterskaber. Enkelte sportsgrene vælger dog også at afholde ungdoms-DM samtidig, hvis forholdene tillader det. Disse fremgår ikke af DM-ugens app, men på forbundenes egne hjemmesider.

Hvorfor er alle sportsgrene ikke med?

Der har været dialog med alle 62 specialforbund under Danmarks Idrætsforbund, som har fået muligheden for at være med. Ikke alle har haft mulighed for/lyst til at være med i år, men vi håber naturligvis, at DM-ugen vokser i de kommende år. Forbundene stiller ikke nødvendigvis op til DM-ugen med alle deres discipliner, for det kræver naturligvis noget planlægning i forhold til eksempelvis turneringsplaner.

Hvor kan jeg se programmet?

Det overordnede program for DM-ugen kan findes i vores app (søg efter DM-ugen) samt på hjemmesiden her: www.dmugen.dk/program De specifikke programmer for de enkelte sportsgrenes DM, skal findes på de respektive forbunds hjemmesider.

Er der en app for DM-ugen?

Ja, der er en rigtig god app, hvor du kan finde alt nyttig viden om DM-ugen. Download den der, hvor du plejer at hente apps – søg på DM-ugen.

Hvilke store navne er med til DM-ugen?

Du kan se frem til at møde rigtig mange store sportsnavne til DM-ugen. Eksempelvis mange af de kendte cykelryttere og atletikstjerner. Følg med på vores sociale medier, hvor vi løbende fremhæver atleter og sportsgrene: Facebook og Instagram

Hvad sker der på Honnørkajen?

På Honnørkajen finder du både masser af forskellige DM’er, tribuner, musik, konferencier, storskærm samt boder, hvor du kan købe mad og drikke. På Honnørkajen kan du ikke blot opleve de sportsgrene, der afvikler DM direkte på havnefronten, men også de DM’er, der foregår på Limfjorden.

Hvordan kommer jeg rundt i Aalborg?

Vi opfordrer til at tage offentlig transport. Fra Honnørkajen går der busser ud til de fleste venues. Tjek i øvrigt vores rutevideoer på Facebook og Instagram, som guider dig til nogle af de større venues. Videoerne er klar i dagene op til DM-ugen.

Hvor kan jeg se mere om DM-ugen?

Vi glæder os til at byde dig velkommen på DM-ugens Facebook og Instagram, hvor du kan se meget mere om DM-ugen både før, under og efter!

Hvem står bag DM-ugen?

Danmarks Idrætsforbund arrangerer DM-ugen i samarbejde med de 28 deltagende specialforbund og Aalborg Kommune. Danske Spil er partner.

Hvor kommer konceptet fra?

DM-ugen er inspireret af Sveriges ditto, SM-veckan, som har kørt i flere år og er blevet en stor succes. I Norge og Tyskland har man også taget konceptet til sig.

Hvordan bliver vejret?

Vi krydser alt, hvad vi har, for godt vejr til DM-ugen. Hjælp os gerne på den front. Men skulle det ikke blive helt optimalt, så fortvivl ikke. Tag tøj på derefter, de fede sportsoplevelser vil få dig til at glemme alt omkring dig, og du kan altid heppe dig til varmen. Men solen skinner vel altid i Nordens Paris?