Idrætter

Rugby

Rugby

 

Ved DM-ugen er det Sevens (syvmandsrugby), der er på programmet. Sevens er ikke anderledes end den traditionelle 15-mandsudgave. Altså lige på nær at der kun er 7 spillere på banen. Der spilles stadig på fuld bane, så der er mere plads til spillerne i Sevens. Det gør det nemt for alle at forstå spillet på trods af, at det går væsentligt hurtigere på banen. Kampene varer 2x7 min., og hvert hold spiller 3-4 kampe pr. turneringsdag.

Rugby er et teknisk spil, hvor det handler om at skabe plads og overtal – det bliver meget tydeligt i Sevens, hvor angreb ofte starter i forsvaret og åbner mulighed for spektakulære scoringer.

Der er garanti for fart, underholdning og masser af scoringer – og tradition for fest og høj musik omkring banen, hvor tilskuere ofte kommer udklædte.

Til DM i Aalborg stiller otte hold op i herrerækken og seks i kvinderækken. Der spilles hele lørdagen i to puljer, og det hele afgøres med en finale i kvinde- og herrerækken. 

Hold øj med:  
Sidste år vandt Rugbyklubben Speed fra Tårnby DM i Sevens for såvel kvinder som mænd. De forsvarende mestre fra Speed er favoritter igen i år, men med Hundested RK og Aarhus RK i herrerækken og CSR/Nanok i kvinderækken som farlige outsidere. 

Rugby

Vidste du?

  • Sevens har været på det Olympiske program siden Rio 2016. Til OL i Paris 2024 kommer rugby ”hjem” til Stade de France, hvor Sevensturneringen afvikles.

  • Amerikanske Carlin Isles er den hurtigste mand i Sevensrugby. Hans bedste tid på 100 m. er 10.15 sek.

  • Rugby blev opfundet i 1823, da en elev på den engelske Rugby School i byen Rugby blev frustreret over manglende succes med at sparke og derfor valgte at tage bolden i hænderne og løbe ned og score. Herefter kender vi fodbold og rugby som to forskellige sportsgrene.

  • I rugby er det kun spilleren med bolden, der må tackles. Derfor kommer en tackling aldrig helt uventet, og man kan aflevere sig ud af mange problemer. Det kræver naturligvis, at du har en at aflevere til. Supportspillet er derfor en væsentlig del af rugby – og med til at definere rugby som en HOLDsport.

  • I rugby er det kun holdets kaptajn, der må tale med dommeren. Respekt er en naturlig og hel integreret del af spillet. Vi klapper også hinanden af banen efter kampen!
Læs mere

Se mere om DM-ugen