Gå direkte til indhold
Tom Kristensen Hall of Fame

Overblik: De nominerede til priserne til Sport 2018 er…

Den 5. januar 2019 hyldes både sportsstjerner og dem, der yder en kæmpe indsats i klubberne. DIF har fire priser med ved Sport 2018, som sendes på DR 1 kl. 21.

Sport 2018 præsenteres af Tina Müller og Thomas Skov Gaardsvig. I løbet af aften skal der uddeles 12 priser, og som sædvanlig kan værtsparret også byde velkommen til stjerner fra musikkens verden, når TV-2, Mads Langer og Iris Gold kommer forbi Jyske Bank Boksen i Herning med en musikalsk hyldest.

De 12 priser, der skal uddeles er:

Hall of Fame: Prisen tilfalder en dansk atlet, der ikke længere er aktiv på eliteniveau, men som har givet danskerne uforglemmelige sportsøjeblikke gennem tiderne.

Ørsted og DIF’s Årets Energibundt: Prisen går til en frivillig, der med en særlig indsats og engagement får tingene til at ske og bidrager til sammenholdet i en idrætsforening.
De nominerede til Årets Energibundt er:
Anders Scheibel
Gitte Paulsen
Lis Bay

Jyllands-Posten og DIF’s Årets Sportsnavn: Årets Sportsnavn er Jyllands-Postens og Danmarks Idrætsforbunds officielle idrætspris, som både kan gå til individualister og hold.
De nominerede til Årets Sportsnavn er:
Caroline Wozniacki 
Michael Valgren
Pernille Harder

e-Boks, DIF og DR P4’s Danskernes Idrætspris: Prisen gives til det projekt, den aktivitet eller det initiativ, der på inspirerende vis er med til at styrke, udvikle eller nytænke foreningsidrætten i Danmark.
De nominerede til Danskernes Idrætspris er:
Lykkeliga
Thurø Sejlklub
Urban Street Zone

B.T. Guld: Prisen er en af Danmarks ældste sportspriser. Vinderen bliver udpeget af en komité bestående af 40 aktive atleter, der alle selv konkurrerer på topniveau.
De nominerede til B.T. Guld bliver først offentliggjort lørdag den 5. januar.

Bestsellers Olympiske Håb: Prisen tilfalder en ung, lovende atlet med olympiske drømme og en positiv indstilling, som har vist et stort potentiale inden for sin sport.
De nominerede til Olympiske Håb er:
Clara Tauson
Emilie Beckmann
Katrine Pedersen

Team Danmark og Salling Groups Talentpris: Prisen går til en talenttræner, en sportschef, en ildsjæl i en forening eller i en kommune eller en anden, som i løbet af det seneste år har gjort en ekstraordinær indsats for talentarbejdet i dansk eliteidræt.
De nominerede til Talentprisen er:
Jan Christiansen
Svend Aage Sørensen
Thomas Kiel Larsson

Tryg Forsikrings Årets Forbillede 2018: Prisen går til en nuværende eller tidligere dansk sportsudøver, der både sportsligt og menneskeligt har været et forbillede i sin karriere og gjort en positiv forskel for andre mennesker.
De nominerede til Årets Forbillede 2018 er:
Daniel Wagner Jørgensen
Jesper Nøddesbo
Shahbaz Aslam

Kulturministerens Parasportspris: Formålet med Kulturministerens Parasportspris er at sætte fokus på personer eller organisationer, der gør en særlig indsats for at fremme eller udvikle parasporten og parasportens forhold.
De nominerede til Parasportsprisen er:
Anders Berenth
Judo Danmark og Mathias Krabholm
Vejle Kommune

Toyotas Intet er umuligt: Prisen gives til en eliteatlet, som har trodset alle odds, kæmpet ekstraordinært hårdt og vendt et umuligt udgangspunkt til et stort resultat.
De nominerede til Intet er umuligt er:
Christian Peter Lübeck
Lars Eller
Stinna Tange

Danske Spils Årets Detalje: Prisen sætter fokus på den gode eller sjove detalje i dansk idræt, og det er første gang, prisen uddeles til en dansk atlet eller hold, som i 2018 har lavet en detalje, der er ud over det sædvanlige.
De nominerede til Årets Detalje er:
Frederik Andersen
Jonas Zohore
Kim Astrup og Anders Skaarup
Lucas Bjerregaard
Mathias Boe

Spillerforeningen og Hessel Hires Årets Fodboldspiller (m/k): Titlen som henholdsvis Årets Kvindelige Fodboldspiller og Årets Mandlige Fodboldspiller er den største hæder, der kan tilfalde en aktiv spiller, især fordi vinderne bliver valgt af deres kolleger – de danske elitefodboldspillere.
De nominerede til Årets Fodboldspiller er:
Mænd:
Christian Eriksen
Kasper Schmeichel
Thomas Delaney
Kvinder:
Janni Arnth
Pernille Harder
Sanne Troelsgaard

Information omkring brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også infomation om, hvordan du bruger dif.dk. Årsagen er, at vi gerne vil forbedre den for dig og alle andre. Vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre ind på siden, accepterer du vores brug af cookies.




Accepter