Industrien skal dyrke parløb med idrætten

Afstanden mellem en feteret OL-medalje og en desillusionerende fjerdeplads skal ofte findes i bittesmå materielle forskelle. Forskellen er ikke til at se for det utrænede øje, men der ligger årevis af innovation, produktudvikling og test bag atleternes hjælpemidler. Sådan var det både ved de olympiske og paralympiske lege i Rio sidste år, og sådan vil det også være fremover. 

Atleterne kan nemlig ikke gøre det hele selv. De kan lægge en masse timer i træningslokalerne og få stærke muskler, god timing og et perfekt konditionsniveau. De kan ramme det optimale mentale spændingsniveau, og de kan sågar være decideret heldige, men de er også afhængige af at have det rigtige materiel til træning og konkurrence.

Og mens medaljer uddeles i idrætshaller over hele verden, så er det ofte i erhvervslivet eller på forskningsinstitutioner, at de sidste procenter, som er forskellen på skuffelse og triumf findes. Ambitionen om at blive nummer ét fordrer nemlig, at udstyret er i orden – både til træning og i kamp – og det er en opgave, der ofte lander på erhvervslivets bord. Det er her, man producerer sko, cykelstel, badedragter, analyseværktøjer og muskelcremer. Det er i industrien, at der arbejdes med de nye materialer, den nye kemi og forskellige nye måder at opsamle og analysere data på.

Dette faktum er en af årsagerne til, at Danmarks Idrætsforbund sammen med Industriens Fond nu lancerer Idrættens Innovationslab, som skal bygge bro mellem industrien og den mangfoldige danske idrætssektor. Vi vil gerne opfordre virksomheder, forskningsinstitutioner, iværksættere, idrætsudøvere og sportsklubber til at gribe denne nye mulighed og bruge den som et springbræt til at skabe innovation, vækst, sundhed, eksportmuligheder, gode brugeroplevelser og måske også en medalje eller to ved kommende europamesterskaber, verdensmesterskaber eller olympiske lege. Hvis det lykkes, vil det være godt for de danske atleter, for breddeudøverne, for tilskuerne, for virksomhederne og for Danmark.

Mulighederne er der
Der er masser af muligheder for erhvervslivet for at få succes i idrætsverden. Kendt er især svømmedragterne fra virksomheden Speedo, der for få år siden fik afgørende betydning i svømmekonkurrencer verden over. Men gode eksempler findes også i den stang, som stangspringere benytter, eller de spyd, der flyver længere og længere år for år. Og inden for holdsport har en virksomhed som Adidas markeret sig med forbedrede fodbolde gennem snart et halvt århundrede – fodbolde, der sælges millioner af på hele kloden.

Det er ikke kun de nye materialer og design, der gør erhvervslivet til en hovedrolleindehaver på stadions rundt omkring i verden. Virksomheden Dartfish har med videoanalysesoftware hjulpet Usain Bolt på rette vej mod verdensrekorder, mens virksomheder som Kitman Labs og Gait Up gennem sensorer og data-analyse har hjulpet atleter med at undgå skader.
Også i de paralympiske lege er den teknologiske udvikling fremadstormende, og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for det udstyr, som industrien leverer til disse idrætsudøvere, der hvert år bjergtager publikum med enestående præstationer. Præstationer, der formentlig ville være utænkelige uden industriens og forskningens involvering.

Danmark skal mere på banen
I de danske forberedelser frem mod Rio-legene sidste år spillede den teknologiske side af forberedelserne en kæmpe rolle, og det tætte samarbejde mellem leverandører fra industrien, Team Danmark og DIF var i høj grad med til at sikre, at Danmark med hele 15 medaljer leverede en historisk flot præstation. 

Der gik eksempelvis et stort udviklingsarbejde forud for produktionen af de banecykler, der var med til at hjælpe de danske ryttere til to medaljetriumfer på velodromen. Tidligere kørte de danske baneryttere på nogle cykler, som groft sagt var hyldevarer, men i kraft af en donation fra Dansk Supermarked til Team Danmarks arbejde fik danskerne for første gang udviklet nogle unikke cykler, som kun var til dem. Rytterne var med i udviklingsfasen og fortalte producenten, præcis hvad de ville have. Det var derfor ikke bare nogle cykler, men deres cykler, som blev pakket ud i Brasilien. Lasse Norman Hansen var ikke i tvivl – han havde aldrig kørt på så hurtig en cykel før, og hvis ikke det havde været for disse cykler, så havde de danske baneryttere måske ikke vundet to medaljer, men havde i stedet vendt tomhændet hjem.

Det var et canadisk firma, som producerede cyklerne til det danske banelandshold, men det ville være optimalt, hvis vi i højere grad kunne få danske firmaer og iværksættere på banen. Det vil være fantastisk, hvis en dansk atlet vinder guld i Tokyo om godt tre år og bagefter stiller sig frem og takker en dansk virksomhed for at have opfundet og udviklet noget materiel, som havde afgørende betydning i konkurrencen mod de andre landes atleter. 

Sådan en sejrstale ville skabe opmærksomhed i udlandet, hvor man også hele tiden er på jagt efter de små marginaler, og derfor vil der selvfølgelig ligge et stort eksportpotentiale i det for den enkelte virksomhed og for Danmark.

Og vi tænker ikke bare på cykler. Der ligger også masser af udvikling bag eksempelvis sejlernes både og det meteorologiske udstyr, de bruger til at forudse og analysere deres sejladser med. Kajakroernes pagajer er ikke bare pagajer, men resultater af mange års forskning i materialer, og et lignende billede finder man i alle de andre idrætsgrene.

Mesterskaber og motion
En dansk OL-medalje med en dansk virksomhed som medspiller er selvfølgelig en stor og bemærkelsesværdig præstation. Men det helt store økonomiske potentiale ligger i forhold til motionister og amatører. Det er her, eksportsuccesen og væksten for alvor ligger gemt. Ifølge Persistence Market Research var den globale omsætning af sportsudstyr 430 milliarder kroner i 2013, og det anslås, at markedet i 2020 vil vokse til 532 milliarder kroner. 

Der er millioner af breddeidrætsudøvere på verdensplan, som går meget op i deres idræt. Vi kender dem alle sammen. Mange af dem spiser og træner lige så seriøst, som de professionelle udøvere, og bruger masser af tid på deres idræt. Så giver det ikke mening at gå ned på udstyr. Hvis man kan finde den løbesko, den pulsmåler, den ketcher eller den hjelm, som gør en forskel, så vil de have fat i det. Sagt med andre ord:  Hvis vi i Danmark kan udvikle produkter, som giver ’marginal gains’, så står disse udøvere – både i ind- og udland klar med betalingskortet – også når det gælder analyseværktøjer, nye motions-apps og nye værktøjer indenfor områder som skadesforebyggelse og kostvejledning.

Og der er ikke et bedre land at øve sig i for virksomhederne end Danmark. Vi har en af verdens mest aktive befolkninger. DIF-idrætten alene har således 1,9 millioner medlemmer i 9.000 klubber, hvor 470.000 frivillige kræfter hjælper til. Foreningsidrætten er en kæmpe sektor med et utrolig højt aktivitetsniveau. Der er træninger og kampe for ung som gammel næsten i døgndrift i alle landets byer. Idrættens Innovationslab skal åbne dørene for virksomheder og iværksættere og byde dem indenfor i denne mangfoldige idrætsverden. Det skal koble industriens innovative kompetencer med idrætsverdenens behov og hjælpe til med at skabe værdi for virksomhederne – til gavn for begge parter.

Samfundsøkonomisk gevinst
Hvis øvelsen med Idrættens Innovationslab lykkes efter hensigten, så er det ikke kun virksomhederne og den danske handelsbalance, som kommer til at nyde godt af det. Der ligger også en stor sundhedsøkonomisk gevinst og venter på Danmark, hvis danske virksomheder får skabt produkter, som eksempelvis gør det sjovere og nemmere at dyrke idræt.
DIF har sammen med den anden store idrætsorganisation i Danmark, DGI, en vision, som blandt andet indebærer, at 75 procent af den danske befolkning skal være fysisk aktiv i 2025. Det svarer til, at 600.000 flere danskere skal være fysisk aktive til den tid. Sådan en udvikling kommer ikke af sig selv. Idrætstilbuddene skal hele tiden tilpasses danskernes ønske om eksempelvis mere fleksibilitet, og her er det oplagt, at iværksættere og små og mellemstore virksomheder bidrager med produkter, services og teknologier, der kan være med til at aktivere den danske befolkning på nye og innovative måder. 

Hvis konsekvensen er, at idrætsdeltagelsen i Danmark bliver øget, så har det en masse positive effekter i forhold til samfundets sundhedsudgifter. Fysisk inaktivitet er således efter rygning den største dræber i Danmark og er årsag til 6.000 dødsfald om året. Og man behøver ikke kaste sig over triatlon for at være ’sund’ – slet ikke. Den store forskel ligger i, om at man er aktiv eller ej, og selv moderat fysisk aktivitet har store sundhedsmæssige effekter. Behovet for at aktivere befolkningen bliver ikke mindre af, at Danmark har en befolkning, som i de kommende årtier bliver meget ældre. I dag har vi i Danmark godt 700.000 indbyggere, som er 70 år eller ældre. Allerede om 25 år er det tal steget til næsten 1,2 millioner, og sundhedssystemet kommer under pres, hvis den del af befolkningen ikke kommer til at have en fysisk aktiv alderdom. Vi ser for os, at virksomhederne i samarbejde med Idrættens Innovationslab kan være med finde nye veje, som kan inspirere danskerne til at leve et aktivt liv.

Udlandet kigger mod de aktive danskere
Også i forhold til innovation, som kan aktivere befolkningen findes der et kæmpe eksportperspektiv. Danmark har som skrevet en af verdens mest aktive befolkninger med en meget høj idrætsfrekvens, men sådan er billedet langt fra globalt set. Lande som Indien, Kina og Rusland, der ikke har nær så aktive befolkninger som Danmark, har gennem årene oplevet en stigning i velstand og en voksende mellemklasse. Det er rigtig fint, men det betyder også, at denne gruppe udfører mere stillesiddende arbejde og spiser mere usund og fed mad. Derfor er den voksende velstand i disse lande blevet akkompagneret af en stærk stigning i antallet af livsstilssygdomme som hjerte- karsygdomme, type2-diabetes og visse typer af kræft. 

Det er sygdomme, som er meget dyre at behandle. Det bedste og billigste værn mod disse sygdomme er at dyrke motion og på den måde undgå overvægt, få stærkere muskler, kraftigere knogler og bedre lungekapacitet. Derfor kigger lederne fra disse lande meget nysgerrigt i retning af Danmark og de andre nordiske lande for at finde ud af, hvordan vi lykkes med at få en aktiv befolkning. Hvis danske virksomheder og iværksættere kan udvikle produkter og services, som kan hjælpe med til at aktivere den almene befolkning i disse lande, så vil der blive lyttet meget opmærksomt til det i nogle utrolig interessante markeder med milliarder af mennesker.

Events er et kæmpe marked
Det er ikke kun med hensyn til idrætsdeltagelsen, at Danmark ligger i den absolutte verdenselite. Det gør vi også, når det gælder afholdelse af internationale idrætsbegivenheder. I kraft af det gode arbejde, som Sport Event Danmark, der sammen med DIF og Industriens Fond er partner bag Idrættens Innovationslab, har udført i det seneste årti, ligger Danmark med i toppen af ranglisten over eventnationer – især hvis man tager Danmarks begrænsede indbyggertal i betragtning. Blandt de kommende begivenheder i Danmark kan nævnes VM i ishockey, sejlsport og triatlon i 2018, VM i herrehåndbold i 2019 og EM i fodbold i 2020 (medvært).

Det er alle begivenheder, hvor verdens øjne vil være rettet mod Danmark, og mange tusinde tilskuere fra ind- og udland vil strømme til sportsarenaerne. Idrættens Innovationslab giver virksomheder en indgang til disse begivenheder, og kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan udvikles af produkter i forbindelse med disse events. Det kan være intelligente sanitetsløsninger, smarte billetsystemer, effektive sikkerhedsprocedurer eller software, som giver tilskuerne en bedre brugeroplevelse. Der er tale om produkter og services, som vil kunne kobles til begivenheder, der har en meget stor brandværdi, hvilket åbner op for eksportmuligheder på både kort og langt sigt.

Der er allerede gode danske eksempler på, hvordan det kan gøres. Trac Trac er en dansk virksomhed, der har udviklet GPS-baserede produkter, som giver tilskuere til sejlsport og orienteringsløb, der ikke just er tilskuervenlige idrætsgrene, en langt bedre oplevelse. Nu kan tilskuerne se, hvordan bådene ligger i forhold til hinanden, og om løberne er på rette kurs. Virksomheden identificerede et behov i idrætsverdenen og skabte et produkt, som nu bruges globalt. Sådanne produkter vil vi gerne se flere af, og vi tror på, at en tættere kobling mellem virksomheder, Team Danmark og DIF-idrætten via Idrættens Innovationslab bliver en katalysator for sådan en udvikling.

Dialogen mellem virksomheder og idrætten er en forudsætning for, at vi kan koble virksomhedernes kompetencer og innovationskraft med idrættens behov. Den kommer nu i struktureret og målrettet form via Idrættens Innovationslab, som bliver etableret i 2017, og vi vil opfordre både virksomhederne og idrætten til at gribe mulighederne. Hvis sidegevinsten bliver en ekstra dansk medalje i Tokyo om fire år, vil det være prikken over i’et.