Gå direkte til indhold
Menneskefigur med en lys idé

Mærkesager og lokalt samarbejde

Det er vigtigt, at du finder frem til nogle gode og realiserbare mærkesager, og det kan med fordel ske i et samarbejde med andre aktører.

DIF har udvalgt tre mærkesager, som, mener vi, er relevante at arbejde for i mange af de kommunale valgkampe. De tre mærkesager er:

1. Bevæg dig for livet
2. En aktiv folkeskole
3. Idrættens rammebetingelser

Det er naturligvis jeres lokale rammebetingelser, der skal fylde mest i jeres dialog med kandidaterne. Vi vil alligevel opfordre til, at I lader jer inspirere af de to andre mærkesager, når I lægger vælger de emner, som I vil bringe i spil i valgkampen.

I mange kommuner samler det lokale idrætsråd de lokale idrætsforeningers interesser. Så hvis du eksempelvis er bestyrelsesmedlem i et idrætsråd, er det smart at foretage en bred inddragelse af de lokale idrætsforeninger (også foreninger der ikke er medlem af idrætsrådet), idebaserede foreninger (eksempelvis de lokale spejderkredse) og andre lokale kulturforeninger.

Hvis du repræsenterer en idrætsforening, så kontakt det lokale idrætsråd og involver dig i udviklingen af fælles mærkesager og konkrete bud på løsningen af dem. Det er vigtigt at understrege, at udvælgelse af mærkesager ikke er det samme som at tage alt godt fra havet. Ens mærkesager skal ikke udgøre en udtømmende liste over alt, hvad man kunne tænke sig. Hvis du bringer for meget til bordet, så risikerer du, at politikerne mister overblikket. Det gælder om at være selektiv og lave en fokuseret udvælgelse af de vigtigste budskaber samt at formulere dem kort og kontant.


1. BEVÆG DIG FOR LIVET

DIF’s og DGI’s samarbejde omkring Bevæg dig for livet og den fysiske aktivering af ekstra 350.000 mennesker i foreningslivet og ekstra 600.000 generelt strækker sig over et stort antal indsatsområder. Læs mere om alle aktiviteterne her.

Under kommunalvalget vil DIF sætte særligt fokus på tiltag, der aktiverer flere personer i foreningslivet. Hvis visionen realiseres vil det have store positive konsekvenser for både foreningslivet og det danske samfund som helhed. Det vil eksempelvis få en gavnlig effekt på befolkningens helbred. Det er vanskeligt at sætte tal på de økonomiske konsekvenser, men der er ingen tvivl om, at kommuner ved en mere aktiv befolkning vil kunne spare mange penge på den kommunale medfinansiering til regionerne, plejeindsatsen og meget andet. DIF vil sætte fokus nedenstående tre konkrete områder under Bevæg dig for livet.

Her er DIF's tre vigtigste opfordringer til kommunerne i forhold til Bevæg dig for livet:

Lav en partnerskabsstrategi
Kommuner bør have en klar strategi for, hvordan foreninger involveres i kommunens borgerrettede aktiviteter. Foreninger, som kan og vil tage et større socialt ansvar, skal styrkes, og der skal ligge en klar ramme for indgåelsen af samarbejdsaftaler.

Styrk idræt i nye arenaer
Styrk det eksisterende foreningsliv i de udsatte boligområder, landdistrikter eller områder med mange ufaglærte/lavt-uddannede. Arbejdet bør understøttes af en strategi for området, som gør det muligt for eksisterende foreninger at tilknytte ressourcepersoner, der kan styrke foreningernes arbejde med vanskeligt stillede målgrupper i de valgte områder.

Lav strategier for særlige målgrupper
Kommuner bør lave strategier for en eller flere specifikke målgrupper, som de har særlig fokus på aktivere. Det kan eksempelvis være seniorer, idrætsuvante eller arbejdsløse. Strategierne skal være konkrete, involvere idrætsforeninger, og der skal afsættes de nødvendige ressourcer.


2. EN AKTIV FOLKESKOLE

Folkeskolen er et omdrejningspunkt for at skabe en aktiv generation af unge mennesker og samtidig rekrutteringsgrundlaget til foreningslivet. Derfor er det i foreningsidrættens interesse, at jeres kommune planlægger arbejdet for bevægelse i skolen sådan, at foreninger inddrages i samarbejdet omkring åben skole. Det er også i foreningsidrættens interesse, at børn og unge oplever en aktiv og inspirerende skoledag via en høj kvalitet i de 45 minutters bevægelse om dagen. Flere studier viser klare effekter af bevægelse i skolen på:

• Indlæring (KORA 2017 og SFI 2017)
• Trivsel (CUR 2016 og SFI 2017)
• Elevernes interesse for idræt efter skoletiden (CUR 2016)

DIF menter, at disse tre områder i forhold til folkeskolen er vigtige at bringe i spil i valgkampen.

Lav en strategi for de 45 minutters bevægelse og afsæt ressourcer til kompetenceudvikling
Alle kommuner skal have en politik eller strategi for, hvordan de sikrer en ambitiøs implementering af de 45 minutters daglig bevægelse i skoledagen. Flere undersøgelser viser, at meget få kommuner sikrer kvalitet i den daglige bevægelse på de lokale skoler. Hvis de 45 minutter skal gøre en forskel for de enkelte elever, så skal lærere, pædagoger og skoleledere tilbydes kompetenceløft, så de er rustet til at inkorporere bevægelse i undervisningen og skabe aktiviteter, der motiverer eleverne og giver dem en varieret skoledag.

Lav en strategi for åben skole-samarbejder
Alle kommuner skal have konkrete planer for, hvordan de understøtter åben skole-samarbejder. Kommuner skal anerkende, at åben skole ikke er gratis, og ikke kan klares via midlertidige puljeløsninger. Åben skole bør ses som en langvarig forpligtelse og bero på faste aftaler om finansiering. Det kan eksempelvis ske via nedenstående konkrete tiltag, der supplerer hinanden.
- Opret en central pulje til åben skole-samarbejder.
- Ansæt playmakere eller tilsvarende ressourcepersoner, der kan rammesætte og etablere samarbejder mellem skoler og foreninger.
- Etablér aftaler med udvalgte foreninger, der kan lave længere forløb på flere af kommunens skoler.

Modernisér skolernes fysiske rammer til fordel for mere bevægelse
Alle kommuner bør analysere de lokale folkeskoler og lave en prioriteret plan for, hvordan skolerne fysiske rammer moderniseres, så de inspirerer elever såvel som lærere til at bevæge sig mere i løbet af skoledagen og så de inviterer foreningslivet indenfor. DIF videreformidler erfaringer fra projektet Skole+ og står klar med konkrete eksempler på, hvordan skoler med afsatte midler til renovering kan modernisere deres faciliteter.


3. IDRÆTTENS RAMMEBETINGELSER

Det vigtigste tema for foreningslivets hverdag er rammebetingelser som økonomiske tilskud, faciliteter og samarbejdet med kommunen. Det skal være attraktivt at være forening i alle kommuner. Derfor vil eksempelvis placeringen af nye faciliteter, renoveringen af eksisterende faciliteter, lokaletilskud, aktivitetstilskud, kommunale puljer og samarbejdsprojekter med kommunen ofte være temaerne i de lokale debatter. DIF’s kommende kommuneundersøgelse vil tjene som et centralt værktøj til at starte og konkretisere disse debatter.

Her er tre områder under idrættens rammebetingelser, som DIF forventer kan skabe konstruktive debatter om foreningslivets rammebetingelser.

Alle kommuner bør have en facilitetsstrategi
I en facilitetsstrategi præciseres udviklingen af de fysiske rammer for fysisk aktivitet. Det gælder eksempelvis etableringen af faciliteter for foreninger og selvorganiserede, udvikling af byrum, der tillader bevægelse, bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter, italesættelse af specifikke land/by-dagsordner herunder behov for flere faciliteter eller bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter til eliteidræt samt digital booking af faciliteter.

Det skal være attraktivt at være forening
Kommuner bør sikre en god dialog med foreningerne. En dialog, der sikrer erfaringsudveksling om og udvikling af det lokale foreningsliv. Kommuner bør sikre én indgang til kommunen og være opsøgende overfor foreningerne. Sammen bør foreningerne og kommunen arbejde for konkrete lempelser af de administrative krav samt sikre en god udnyttelse af faciliteter og tilskud.

Lav en fremtidssikret budgetstrategi
Kommuner med stigende indbyggertal (ofte store vækstkommuner) bør udforme en fremtidssikret budgetstrategi for tilskud til foreningslivet, så midlerne ikke udhules af stigende indbyggertal.

Det er vigtigt at understrege, at der her er givet nogle bud på overordnede punkter inden for idrættens rammebetingelser, som alle idrætsforeninger vil have glæde af at få ind i valgkampen. Desuden er der en række andre punkter, som relaterer sig til den enkelte idrætsforening. Det kan være, at et baneareal ofte står under vand og har brug for dræning, at der er omklædningsrum, som er uhumske, eller at belysningen er for dårlig på kunstgræsbanen.


SÆRLIGE BUDSKABER TIL KANDIDATERNE

Desuden har DIF i fællesskab med DGI, Firmaidrætten og DUF udarbejdet seks budskaber til kandidaterne til kommunalvalget. De er blevet præsenteret for kandidaterne på en række stormøder, og en folder med de seks budskaber kan hentes her.

 

Paneldebatter
Kommuneundersøgelse
Kontakt til kandidater
Pressen
Sociale medier

Information omkring brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også infomation om, hvordan du bruger dif.dk. Årsagen er, at vi gerne vil forbedre den for dig og alle andre. Vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre ind på siden, accepterer du vores brug af cookies.




Accepter