Har du problemer med at læse denne mail? Klik her
Brøndby, 17-02-2019

 

Danmarks første store internationale idrætsarrangement

 

Allerede i 1896 afholdt København en international idrætsfest med deltagelse fra 6 forskellige lande. Læs i denne måneds historie om det store arrangement og reaktionerne fra pressen

 
 
 
 

Legemsbygningkonkurrence

 
 
Flotte mænd - Dansk Athlet-Union afholdt ”konkurrencer for smuk Legemsbygning" i årene 1902 til 1917. Som dommere anvendte man læger og billedhuggere.
 
 

 
 
 
 
 

Den tidligere olympiske guldvinder for Danmark Kurt Helmudt er død fredag den 7. september

 
 
Den danske roer Kurt Helmudt, der sammen med Erik Petersen, John Hansen og Bjørn Hasløv vandt guld i firer uden styrmand ved Olympiske Lege i Tokyo 1964 , er død i en alder af 74 år.
 
 

Kurt Helmudt startede som roer i B&W’s idrætsklub, da han arbejdede som skibsbyggerlærling på værftet. Senere meldte han sig ind i roklubben KVIK, hvor han hurtigt fik navnet ”Kæmpe”, hvilket ikke var så underligt, da han var 198 høj og vejede 125 kg.

Ud over deltagelsen i Tokyo, der gav guld til Helmudt og hans romakkere, så deltog Kurt Helmudt også i 1968 ved OL i Mexico, men holdet kom aldrig til start, da en af roerne kom til skade ved et fald inden de skulle i konkurrence.

Ud over den olympiske guldmedalje opnåede Kurt en sølvmedalje ved de Europæiske Mesterskaber i Amsterdam i 1964. Her kunne det også være blevet til en guldmedalje, men 50 meter før mållinjen fangede hans romakker John Ørsted ”en ugle” i vandet og båden tabte fart, hvilket det Vesttyske hold udnyttede og smuttede forbi. Så danskerne måtte nøjes med en sølvmedalje

I 1970 vandt Kurt Helmudt VM-bronze i St. Catharines i Ontario, Canada inden han indstillede karrieren som eliteroer

Kurt Helmudt med den olympiske guldmedalje fra Tokyo 1964

 
 
 
 
 

SARA - det nye registreringssystem

 
 
SARA vil gøre informationer om landets forskellige museumssamlinger nemt tilgængelige - også den idrætshistoriske samling i DIF Museum
 
 

SARA er museernes nye fælles system til registrering og administration af samlinger. SARA skal være med til at sikre det nationale overblik over de danske museers samlinger. Alle statslige og statsanerkendte museer under Kulturministeriet bliver forpligtet til at indberette oplysninger om deres samlinger i systemet. Dermed medvirker SARA til, at informationerne bliver nemt tilgængelige for museerne og på sigt også for forskere, studerende m.fl.

Selv om Danmarks Idrætsforbunds Museum ikke er statsanerkendt vil museet også i starten af det nye år tilslutte sig det nye system.

 
 
 
 
 

Hvis ikke du ønsker at modtage dette nyhedsbrev:
Afmeld