Har du problemer med at læse denne mail? Klik her
Brøndby, 17-02-2019

 

Månedens nyhedsbrev i fodboldens tegn!

 
 
Denne måned omhandler månedens historie fodboldens start i Danmark. Spillet blomstrede frem i slutningen af 1800-tallet og boldklubber blev stiftet særligt i københavnsområdet for at imødekomme den øgede interesse for den engelske boldsport. Vi bringer i den forbindelse et spændende billede, der viser, at lang tid inden fodbold kom til Danmark, eksisterede den i England - men kongerne var nødt til at lave forbud mod den populære sport! Til sidst har vi igen en tak for hjælpen til identifikation af gamle billeder, men også fem nye sportsbilleder, som vi håber I kan hjælpe os med at genkende personer, begivenheder eller steder på.
 
 

 
 
 
 
 

Fra boldkaos til taktisk og strategisk fodbold

 
 
Fodbold blev spillet i Danmark allerede i slutningen af 1800-tallet, og fodboldklubber blev især i Københavnsområdet stiftet i denne periode. Også i olympisk sammenhæng har Danmark gjort sig gældende i fodbold i starten af 1900-tallet.
 
 
 
 
 
 

"Fodboldspil forbudt"

 
 
Helt tilbage til 1300-tallet finder man talrige eksempler på fodboldspillets eksistens - det var så voldsomt og populært på daværende tidspunkt, at det blev forbudt af flere af de engelske konger!
 
 

Overskriften kunne referere til et skilt i en park eller skolegård. Men det gør den ikke. Den refererer til engelsk lovgivning helt tilbage i 1300-tallet.
Det startede som fastelavnsløjer, hvor hundredvis af drenge løb larmende igennem Londons gader efter en bold. Da det fortsatte, også uden for fastelavnstiden, blev det for meget for byens købmænd, og de klagede til kongen.

 

Kong Edvard den II gav købmændene ret i deres klage og han udstedte derfor i april 1314 en bekendtgørelse, hvor der blandt andet stod: ”Da der laves store spektakler i City ved rasende kampe med store bolde, forbyder Vi herved, under fængselsstraf, slige spil for fremtiden”
Fodboldspillet var imidlertid så populært, at man ufortrødent fortsatte med at spille, på trods af truslen om fængsel.

Det fik senere konger til at gentage forbuddet.

I et brev fra 1349 til Londons sheriffer forlangte Edvard den III, at de skulle undertrykke ”foteball” og andre ”unyttige og ulovlige idrætter”.

Richard den III forbød i 1389 tennis og fodboldspil, der sammenlignes med hasardspil.

Henrik den IV gentog i 1401 dette forbud og Henrik den VIII understregede, at det var en kriminel forseelse at spille fodbold.

Det må erkendes at fodbolden havde en svær start i det gamle England.

 

Kilde: Dansk fodbold, Johs. Gandil, 1939

 
 
 
 
 

Genkendte og nye ukendte billeder

 
 
To billeder er blevet helt eller delvist genkendt, museet takker for hjælpen! Kan I hjælpe os med fem nye billeder?
 
 

Gamle fotos
Vi fik hjælp til identifikation af 2 fotos ud af de 5 fra sidste måned:


Ifølge Jens Kærvad Pedersen er billedet fra Aalborg Idrætsuge 1945

 


Såvel Else Trangbæk som Jesper Frigast kunne genkende de to kvinder på billedet som Jytte Brandt Toft (tv) og Inga Skærris (th)
Men de to herrer i midten er fortsat ukendte.

Museet siger tak for hjælpen med identifikationen af disse billeder!


Nye ”Gamle fotos”
Her bringer vi så 5 nye ukendte fotos fra museets samling, og vi håber på hjælp fra vores idrætskyndige venner.

Vandpolospillere fotograferet oppe af bassinet:


Genkender I nogle af disse gæve vandpolospillere?

 

Poloklubben byder velkommen:


P08 (Poloklubben af 1908) tager imod på Københavns Hovedbanegård? Men hvem, hvornår og i hvilken anledning?

 

Pokalvinder:


Genkender I idrætsmanden og/eller pokalen, og hvornår var det?

 

Vægtstangen til vejrs:


Hvem er denne ihærdige herre?

KIF-atletikfolk på banen:


Her har vi en flok KIF’ere
Kan i genkende nogen? Hvor og hvornår er det fra?

 

Genkender du et eller flere af stederne, begivenhederne eller personerne på et af de spændende, idrætshistoriske billeder, så kontakt daglig leder Per Leon Jørgensen på plj@dif.dk med angivelse af hvilket billede, det drejer sig om. På forhånd tak fra DIF Museum!

 
 
 
 
 

Hvis ikke du ønsker at modtage dette nyhedsbrev:
Afmeld