Har du problemer med at læse denne mail? Klik her
Brøndby, 19-08-2019

 

Københavns Golf Klub 1898

 
 
I efteråret 2018 dukkede et mere end ét hundrede år gammelt stilehæfte op under oprydning hos greenkeeperne i Københavns Golf Klub. Hæftets oprindelige ejer har nedskrevet sine erindringer om klubbens stiftelse i vinteren 1898. Indholdet danner bl.a. grundlag for denne historiske artikel. På billedet herover ses Christian Tage Nyvang Hansen, direktør i Københavns Golf Klub, med det gamle stilehæfte, der dukkede op i efteråret. Foto: Københavns Golf Klub
 
 
 
 
 
 

Mere end "Sejler op af åen"

 
 
Tidligere modtog landsholdsspillerne i håndbold en sangbog, hvor der i forordet var en opfordring til at have den med til turneringer og bruge den efter kamp.
 
 

Museet har modtaget et eksemplar af Dansk Håndbold Forbunds landsholdssangbog. Sangbogen har tilhørt håndboldspilleren Peter Nielsen, der døde i oktober måned i år. Han modtog den ved sin debut på landsholdet i kampen mod Rumænien den 26/6 1962 i Bukarest.

Peter Nielsen opnåede otte kampe på landsholdet og scorede syv mål. Han var en skarpskytte, og en overgang var han kendt som den spiller i Danmark, der havde scoret flest mål i en turneringskamp. Det var i oktober 1963, hvor han scorede 19 mål for Ajax mod Skovbakken.

 

Ajax blev danske mestre i 1964, Peter Nielsen nr. 6 fra venstre

Sangbogen blev udsendt af Dansk Håndbold Forbund i 1958 og var beregnet til brug for håndboldspillere, når de var på rejser til internationale stævner.

Som der står i forordet: ”Tag den til jer, tag den med jer. Benyt den, som den fortjener det. Syng ud af karsken bælg, og I er sikre på også at vinde tredje halvleg.”

 
 
 
 
 

Vinteren nærmer sig

 
 
 
 

Så nu gælder det om at finde skøjterne frem. Det har vi også gjort på museet. Her er de ældste fra museets samling. Skøjterne er formentlig fra midten af 1800-tallet.

 

Til sammen ligning viser vi et par kunstløberskøjter, der har tilhørt skøjteløberen Per Kock-Clausen. (1912–2002). Cock-Clausen var dansk mester i kunstskøjteløb 24 år i træk. (1940-1963) og han deltog ved Vinter-OL 1948 i Sankt Moritz og 1952 i Oslo. 

 
 
 
 
 

Dansk Militært Idrætsforbund fylder 100 år

 
 
 
 

Allerede i 1917 fremsatte kaptajn H. S. Sander i Militært Tidsskrift et forslag til love for en speciel idrætsforening for officerer i hær og flåde. 

Men først den 23. november 1918 blev Dansk Militær Idrætsforening stiftet og i 1921 ændres navnet til det nuværende Dansk Militært Idrætsforbund. 

Formålet var blandt andet at øge interessen for idræt blandt officererne. Men der skulle også udarbejdes regler for de militære idrætsgrene samt arrangere særlige idrætsstævner for militæret.


Fra fægtekonkurrencerne ved landsstævnet i Fredericia 1928

 

Det første militære landsstævne blev afviklet 8.–9. september 1919. Der deltog i alt 56 officerer, og der blev kæmpet i følgende discipliner: Sabelfægtning, bajonetfægtning, håndgranatkast, pistol- og geværskydning, svømning, terrænløb og militær 5-kamp.

Danmarks Idrætsforbunds Museum ønsker tillykke!

 
 
 
 
 

Holger Nielsens diskos fra OL 1896

 
 
 
 

I DIF Museums samling af genstande er også en særlig diskos, som danske Holger Nielsen kastede med i atletikkonkurrencen til OL i Athen i 1896. Det var ikke hans egen, men derimod den officielle diskos. Den er blevet foræret til Danmarks Olympiske Komite af daværende prins Georg af Grækenland. Hans egen diskos blev diskvalificeret, da grækerne mente, den var for tung. 

Læs mere om dette og om diskosen HER - og på museets hjemmeside kan du også finde information om nogle andre af de spektakulære genstande i samlingen.


 
 
 
 
 

Hjælp til ukendte billeder

 
 
Igen i december måneds nyhedsbrev har vi fundet nogle spændende idrætsbilleder frem, som vi spørger om jeres hjælp til at genkende. Der er fire billeder samt en pin, som vi håber, at nogen af jer kan identificere - kender du nogle af disse idrætsfolk, steder eller den flotte pin, så kontakt plj@dif.dk med dine oplysninger og med angivelse af, hvilket billede det vedrører.
 
 

Glade fodbolddrenge

Dette holdbillede af gæve fodboldgutter har Poul Pedersen i venstre hjørne - men hvem spiller han sammen med, i hvilken sammenhæng spiller dette hold og hvem repræsenterer de her?

 

Redskabet er sendt af sted

Denne atletikudøver har vi en formodning om er Svend Langkjær fanget på billedet i aktion efter at have sluppet kasteredskabet - kan nogen bekræfte dette? Hvornår er billedet fra, og hvor foregår stævnet henne med de flot klædte tilskuere i baggrunden?

 

Elegance på isen

Hvem er dette flotte kunstskøjte-par, der glider over isen, og hvor kunne det tænkes at foregå?

 

Ro-piger i ens dragter

Nydeligt billede af firer med styrmand. Kan I genkende en af de fire piger ved årerne eller coxen? Eller de smukke omgivelser?

 

Flot pin

Vi har ikke kunne identificere denne pin, der kommer fra en donation fra gymnasten Julie Nielsen (gift Dahlstrøm-Jensen). Kender I til denne type pin?

 
 
 
 
 

Hvis ikke du ønsker at modtage dette nyhedsbrev:
Afmeld