Gå direkte til indhold

Træning af både krop og hjerne

Syddansk universitet, NABUFIT, Idrættens Innovationslab og Dansk firmaidræts forbund vil samarbejde om at udvikle den første træningsapp, der viser, hvordan fysisk træning påvirker hjernens funktioner. Den nye app kan med andre ord vise, om du bliver klogere af at træne.

Hvorfor

Forskning viser, at fysisk træning medfører positive psykologiske og kognitive forbedringer. Alligevel er der ikke udviklet en nem metode til at vise, hvordan idræt og træning påvirker hjernens funktioner.

  
 

Hvem

Projektet er et samarbejde mellem NABUFIT, DIF og Idrættens Innovationslab. Derudover indgår Dansk Firmaidræts Forbund, der vil formidle kontakt til de virksomheder, der skal teste projektet. Vil du deltage? Så skriv til innovationslab@dif.dk

Hvordan

Idrættens Innovationslab indgår i projektet ved sparring samt deltagelse i udvikling og test af produktet. Dette indebærer eksempelvis inddragelse af undervisere og folkeskoler til test af den nye løsning. 

Om Brainvalue og NABUFIT

NABUFIT er en softwarevirksomhed med en fitness app, som blev lanceret i sommeren 2016. NABUFIT bygger på viden fra professionelle trænere, sundhedseksperter og internationale sportsstjerner. Se mere på www.nabufit.dk.

 

 

Information om cookies.

Accepter