Gå direkte til indhold

Multifunktionelle kunstgræsbaner

Dansk Amerikansk Fodbold Forbund, Helsingør kommune, Idrættens Innovationslab og DTU har samarbejdet om at identificere løsninger, der kan sikre en bred brug af kunstgræsbaner. Det har resulteret i succesfuld test af intelligent One – en opstregningsrobot der kan male og fjerne optegninger på kunstgræsbaner.

Hvorfor

De seneste år er der etableret et stigende antal kunstgræsbaner både nationalt og internationalt. Kunstgræsset giver klubberne mulighed for at træne udendørs året rundt. Til gengæld er mange kunstgræsbaner mindre multifunktionelle, fordi der anlægges permanente streger til fodbold. På naturligt græs kan man løbende ændre optegningen, mens der må findes andre løsninger til kunstgræs, hvis mange sportsgrene skal få glæde af banen.

  
 

Hvem

Idrætttens Innovationslab, Dansk Amerikansk Fodbold Forbund, Helsingør kommune, og DTU samarbejder om at identificere løsninger til multifunktionelle kunstgræsbaner. 

Hvordan

Idrættens Innovationslab har involveret DTU i afdækning af nye løsninger og muligheder for midlertidig opstregning af kunstgræsbaner. Det er sket gennem et innovationsforløb med studerende. Derefter er der indgået et samarbejde med virksomheden Intelligent Marking om at teste opstregningsrobotten Intelligent One. Robotten kan opstrege alle typer baneanlæg med maling til kampe og stævner for efterfølgende at fjerne malingen igen ved at sprøjte en removervæske på stregerne. 

 

 

Information om cookies.

Accepter