Gå direkte til indhold

Forebyg løbeskader digitalt

Sparta Atletik & Motion, Idrættens Innovationslab og virksomheden Injurymap samarbejder om et nyt digitalt træningsprogram, som skal hjælpe løbere med at forebygge skader.

Hvorfor

Studier viser, at over 40% af løbere bliver skadede under træningen til maratonløb. Det skal der nu laves om på med et nyt digitalt træningsprogram, som er sammensat af øvelser, der styrker og mobiliserer benenes led og muskler, så risikoen for løbeskader reduceres. Dette gøres ved brug af intelligente algoritmer, som dynamisk tilpasser øvelserne til den enkelte løbers behov, fremmer sund løbeteknik og sikrer en træningskurve med minimal risiko for overbelastninger.

  

 

 

 

Hvordan

Samarbejdet mellem Sparta, Injurymap og Idrættens Innovationslab medførte, at træningsprogrammet blev tilgængeligt for alle deltagerne i Telenor Copenhagen Marathon 2019. Derved kunne Injurymap teste og videreudvikle appen i tæt samarbejde med fageksperter og de mange løbere, der deltog. Injurymap fortsætter samarbejdet med Sparta og er med i DHL-stafetten, CPH Half Marathon 2019 og igen til CPH Marathon 2020.

Om Injurymap

Injurymap er en dansk start-up, som via deres app vil gøre forebyggelse af løbeskader tilgængelig og personlig tilpasset. Ved brug af intelligente algoritmer sammensættes der automatisk et træningsprogram, der matcher den enkeltes udgangspunkt og udvikling.

Læs mere på www.injurymap.com/da.

 
 

Information om cookies.

Accepter