Gå direkte til indhold

Træningsplatform der anvender kunstig intelligens

Idrættens Innovationslab støtter Athleeds projekt om at udvikle en platform der styrker relationen mellem triatlet og træner gennem kunstig intelligens, da løsningen rammer et uopfyldt behov i markedet og gør træning mere tilgængelig og transparent - ikke kun for triatleter, men på sigt også andre idrætsudøvere.

Hvorfor
Undersøgelser af danskernes digitale vaner og motionsmønstre viser, at vi i stigende grad bruger fitness apps og online trænere – og at vi gerne betaler for disse. Samtidig ses der en øget interesse for selvmålinger, hvilket også afspejler sig i, at det globale marked for wearables vækster markant. Med en stigende mængde træningsdata bliver det muligt at tilbyde skræddersyede og fleksible træningsprogrammer. På sigt kan træningsprogrammerne gå på tværs af forskellige idrætter, samt på tværs af både idrætsforeninger, fitnesscentre og motionister uden tilknytning til en klub. 

Hvem
Idrættens Innovationslab, Fyn 2018 ITU Multisport World Championships Festival og Athleed indgår i samarbejdet om at udvikle og udbrede en ny træningsplatform baseret på kunstig intelligens. 

 

Hvordan
Idrættens Innovationslab har fungeret som en samarbejdspartner med Athleed ift kontakt med Dansk Triathlon Forbund samt Athleeds deltagelse på et vidensarrangement i forbindelse med Fyn 2018 ITU Multisport World Championships Festival, som afholdes på Fyn. Eventet har fokus på den nyeste viden og teknologi med deltagelse af atleter, trænere mv. fra 50 lande, og det giver derfor Athleed mulighed for at teste løsningen blandt en bred vifte af atleter og trænere fra både ind- og udland. 

Om Athleed
Athleed er en start-up virksomhed med en vision om at skabe et inspirerende træningsunivers, hvor atleter kan sætte ambitiøse mål og få synliggjort vejen derhen gennem skræddersyede træningsprogrammer. Se mere her: https://www.athleed.com/

 

 

Information om cookies.

Accepter