Gå direkte til indhold

Viden

Få svar på dine spørgsmål om hjernerystelser, læs artikler, se videoklip og find links.

Hvad betyder det at få en hjernerystelse?
En sportsrelateret hjernerystelse er et resultat af en traumatisk hændelse til hoved eller til andre dele af kroppen, hvor de mekaniske kræfter forplanter sig til hjernen. Der er ikke forskel på, om hjernerystelsen er opstået til sport eller ved anden aktivitet, men tilbagevenden til sport kan være anderledes end til andre aktiviteter.
Akut er det almindeligt at udøveren oplever kortvarigt neurologiske udfald som normaliseres af sig selv igen, eksempelvis:
Desorienteret eller forvirret, eller ude af stand til at besvare spørgsmål ordentligt

Blankt eller fjernt blik
Balance- eller gangbesvær. Ukoordinerede bevægelser. Snublende, langsomme, besværede bevægelser
Er der den mindste mistanke til hjernerystelse skal aktiviteten stoppes, og udøveren skal tilses af sundhedsprofessionel.

Hvad er forskellen på en mild og en kompliceret hjernerystelse?
Der er faktisk ingen forskel på selve hjernerystelsen – dvs. slaget. Men af ukendte årsager ender nogle mennesker med at have store påvirkninger i hverdagen efter en hjernerystelse. Når hjernerystelser er skyld i omfattende og evt. længerevarende påvirkning af patientens funktionsniveau (arbejde, socialt, kognitivt) betragtes det ofte som en kompliceret hjernerystelse. I alle andre tilfælde, hvor der er kortvarig påvirkning af hjerne-relaterede funktioner uden tegn på skade i hjernen, betragtes det som en mild hjernerystelse.

Hvor mange rammes årligt af en sportsrelateret hjernerystelse i DK?
Forekomsten af sete hjernerystelser i akutmodtagelse I Danmark er rapporteret til 1% af alle sete sportsskader i håndbold (120) og fodbold (370) og 5% af alle sete skader i ridning.
Summen af rapporterede hjernerystelser i landspatientregisteret (sportsrelaterede, arbejdsrelaterede osv) er omkring 25000 årligt. Hvilket giver en forekomst på 0.5% af alle skader registreret i sundhedsregi.

Oplysning om behandling af hjernerystelse
I den akutte fase tilses udøveren oftest af træneren eller – i tilfælde af at holdet har sundhedsprofessionel på sidelinjen – af sundhedsprofessionel. Når en udøver er udsat for et traume anbefaler vi B3. Brems, Bedøm, Beslut. Det kan tage tid for hjernen at blive alle symptomer kvit, derfor er anbefalingen, at man undgår at provokere symptomerne, men at man i øvrigt opretholder et normalt liv så snart det er muligt. 
Viden om hvordan man agerer i den akutte fase er vigtig og skal være alle mands viden. Derfor lancerer DIF, DIMS og DSSF en kampagne for at oplyse om korrekt akutbehandling, sikker tilbagevenden til sport, og oplysning om behandlingsmuligheder i Danmark.

Hvor mange kunne hurtigere komme retur til sport, hvis de blev behandlet korrekt?
Størstedelen af alle udøvere ramt af hjernerystelse kommer sig fuldstændigt efter 10-14 dage (4 uger for børn og unge). 
Hvis symptomer fortsætter ud over det forventede tidsrum kan man forsigtigt forsøge med:
Aerob træning med progredierende belastning, startende med gang/cykling
Fysioterapeutisk behandling til udøvere med nakkesmerter og/eller påvirkning af ligevægtsorganet (balancen)
Kognitiv terapi til udøvere med humør- og adfærdsrelateret adfærd

Hvad kan der ske, hvis man ikke behandler hjernerystelsen korrekt?
Der findes ingen forkert ’behandling’ af hjernerystelse, hvis man bliver bedre af behandlingen. Den største risiko, efter en hjernerystelse, er at man laver for meget (fysisk, kognitivt), sover for lidt eller glemmer at registrere symptomerne, så det bliver uklart om man faktisk bliver bedre/værre dag-for-dag.
Som tommelfingerregel gælder det, at man opbygger behandlingen efter en hjernerystelse efter trappeprincippet: Figur ”Tilbage til idræt”

Hvor mange kunne hurtigere komme retur til sport, hvis hjernerystelsen blev behandlet korrekt?
Der er generel enighed blandt fagfolk om, at færre ville få langvarige gener, hvis de lader være med at provokere symptomerne, men er aktiv i det omfang, at symptomerne ikke forværres.
Forskningen på området tyder på, at der er nogle behandlingsmetoder, der kan være særligt fordelagtige for nogle personer i den tidlige fase (inden for de første to uger). Bl.a. har et studie vist, at træning af musklerne omkring nakken og øjnene kunne hjælpe nogle udøvere hurtigere tilbage. Andre studier har vist, at komplet hvile kan have en tendens til at forlænge forløbet.

Hvor mange er milde/komplicerede?
Hjernerystelse er som udgangspunkt en lidelse uden varige mén. Der er dog en lille gruppe på ca 10-15%, der oplever vedvarende symptomer. 
Risikofaktorer for langsom heling af hjernerystelse:
Kraftigt slag med bevidstløshed og kraftige symptomer i den akutte/subakutte fase.
Problemer med hovedpine eller depression i den subakutte fase
Børn og unge med en forhistorie af mentale problemer eller migræne
Teenagere
Piger – specielt I teenageårene

Hvor hurtigt kan man vende retur til sport ved den milde?
Det anbefales at udøveren er i hvile i 24-48 timer efter traumet og herefter gradvist genoptager fysisk aktivitet og skole/ arbejde. Gradvist betyder, at udøveren ikke provokerer symptomer og at udøveren øger belastningen med 24 timers mellemrum. Overdreven aktivitet – både fysisk og kognitivt frarådes i de første 10-14 dage også selvom udøveren er symptomfri.

Høgh M, Hjernerystelse i sport (2017). Opdaterede guidelines baseret på ekspertkonsensus. Dansk Sportsmedicin 3, 21: 6-11.
Iverson GL, et al. (2017), Predictors of clinical recovery from concussion: a systematic review. Br J Sports Med; 51:941–948. doi:10.1136/bjsports-2017-097729
Møller HDM, Laursen B (2012), Ulykker i Danmark 1990-2009. In: Statens Institut for Folkesundhed, S. U. (ed.). Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Pinner M, et al (2003), Konsensusrapport om commotio cerebri (hjernerystelse) og det postcommotionelle syndrom. Videncenter for Hjerneskade.

 

 

 

 

 

 

Information om cookies.

Accepter