Eugen Stahl Schmidt redder barn fra druknedøden

Dagbladet København bragte 15. august 1896 en øjenvidneberetning omhandlende en spektakulær redning
21. jun 2019
Dagbladet København bragte 15. august 1896 en øjenvidneberetning omhandlende en spektakulær redning

I avisen stod der:

Fra et øjenvidne har vi modtaget nedenstående Beretning om en Episode, der foregik i Søndags Aftes i Dragør:  Jeg sad netop og drak Kaffe udenfor Hotellet, hvor også en Del andre Cykle-Turister, Damer og Herrer, holdt Rast. Pludselig lyder der høje Skrig og man ser. at Folk er stimlet sammen henne ved Havnens Bolværk. Vi styrter selvfølgelig alle hen mod Stedet. En Herre, der var særlig hurtig til Bens, var først derhenne, river Frakken af, baner sig Vej mellem de måbende og gestikulerende Tilskuere og styrter sig på Hovedet ud i det mudrede Vand. Jeg kunde ikke se andet end en Stråhat der flød et Stykke ude. Men lidt efter kommer Manden op med en lille Pige i Armen og bjærger hende i Land. De var Begge overdængede med sort Mudder og Pigen var mere død end levende. Da hun var bragt til Sengs på Hotellet, kom hun under nogle Damers omhyggelige Behandling snart til Hægterne igen. Det er os en Fornøjelse i Dag at kunne meddele, at den raske Redningsmand var Inspektor på GI. Carlsberg, Eugen Schmidt, der er velbekendt som vor mest alsidige Sportsmand og ihærdigste idrætsforkæmper

Dagbladet København 25. august 1896

Eugen Stahl-Schmidt var en dansk idrætspioner, der var initiativtager til og medstifter af Danmarks Idrætsforbund i 1896.

Han deltog i geværskydning ved de første Olympiske Lege i Athen 1896 og vandt OL-guld 1900 i Paris i tovtrækning