Amatørbegrebet starter det hele
Der kommer ikke rigtig noget ud af initiativet, og derfor indkalder Eugen Stahl-Schmidt og L. Friis til et nyt møde den 9. august 1892.
Til stede ved mødet var repræsentanter fra:
Akademisk Boldklub
Athletikklubben
Kjøbenhavns Amatøt Seilklub
Clubben ”Cyklisten”
Dansk Cyklering
Dansk Forening for Rosport
Kjøbenhavns Roklub
Roklubben ”Skjold”
Polyteknisk Roklub
Frederiksberg Skøjteløberforening
Kjøbenhavns Boldklub
Kjøbenhavns Skøjteløberforening.
Som baggrund for indkaldelsen nævnes det, at der har været flere episoder, der viser problemer omkring amatørbegrebet. Blandt andet er en løber, der har deltaget i et arrangement i Tivoli, på grund af for dårlig kontrol fået lov til at deltage i et fodløb (alm. løbekonkurrence) på Ordrup Cykelbane. Herudover nævnes en lærer i cykelridning (kunstkørsel på cykel), der på trods af sin stilling havde fået tilladelse til at optræde som amatør.
I Tivoli kunne man opleve mange opvisninger, hvor professionelle idrætsudøvere mod betaling demonstrerede deres kunnen. En engelsk hurtigløber, Mr. King, udfordrer i 1881 enhver, der havde et befordringsmiddel til at stille op i et kapløb mod ham.
På mødet var der enighed om, at det nu var vigtig at få fastlagt nogle amatørregler og det blev overladt til indbyderne at indkalde til et nyt møde, der skulle finde sted den 10. september 1892.
På dette møde skulle der fastsættes regler for en amatørdefinition og der skulle samtidig stiftes ”en almindelig amatør association”, hvis bestyrelse skulle fungere som en domstol, hvor tvivlsspørgsmål kunne indankes og hvis beslutninger var endelige.
Der vælges en 8 mands komite til at forberede materialet
Konsul Broberg Københavns Seilklub
Eugen Stahl-Schmidt Dansk Forening for Rosport
K. Bauditz Frederiksberg Skøjteløberforening
J. Forchhammer Dansk Boldspil Union
Robert Hansen Dansk Bicycle Club
H. Hessel Handelsstandens Gymnastikforening
L. Worm Handelsstandens Atletklub
Hugo Jørgensen Roklubben Skjold og Det danske Travselskab
Det første møde i komiteen finder sted 20. oktober 1892. Til dette møde foreligger der afbud fra Robert Hansen, der trækker sig fra Komiteen, under henvisning til, at man i England og Amerika er i gang med at revidere amatørreglerne for cykelsporten.
Broberg fremlægger det første forslag til love for Dansk Amatør Union, og der vælges et forretningsudvalg bestående af:
Konsul Broberg, Eugen Stahl-Schmidt, K. Bauditz og Hugo Jørgensen.
Den 27. oktober 1892 afholdes udvalgsmøde, hvor man konstituerer sig med Eugen Stahl-Schmidt som formand og Hugo Jørgensen som sekretær, og på en række efterfølgende møder gennemgår og revideres lovforslaget.
I starten af 1893 samles komiteen så igen for at tage stilling til det udarbejdede forslag. Efter et par møder besluttes det, at forslaget skal trykkes og udsendes til alle danske sportsforeninger, samtidig med at foreningerne inviteres til et møde den 13. marts 1893, hvor alle så får mulighed for at tage stilling til forslaget.
Der møder 15 personer op, som repræsenterer i alt 13 foreninger. Der foretages ganske få ændringer, og herefter udsendes materialet i underskrevet stand til foreningerne.
Se forslaget her *)
Den 14. november 1894 samles udvalget, hvor det besluttes at udvalgets status ændres til et stående udvalg, hvis opgave var at ”følge bevægelser i og udviklingen af amatørspørgsmålet i ind- og udland og i førstkommende tilfælde tage affære i sagen”.
Kammerjunker K. Bauditz vælges til formand.
Hele dette arbejde fører til at Dansk Idræts Forbund stiftes ved et møde nogle få år efter på Søpavillonen den 14. februar 1896.
*)
