De første idrætshaller i Danmark

Christian den IV var som bekendt en yderst aktiv byggematador. Allerede omkring 1596 startede han sin omfattende byggeaktivitet, der ikke kun omfattede slotte og fæstningsanlæg, men også Danmarks første egentlige idrætshaller.

Kongen og hans rådgivere havde på deres rejser rundt i Europa set de nye anlæg til udøvelse af boldspil. Den første blev faktisk allerede bygget i Italien omkring 1457 (Villa of Belriguardo).

Ifølge optegnelser fra kongens egne dagbøger, fra Kancelliets brevbøger, fra Lensregnskaber samt fra regnskaber for Øresundstolden ved man, at det første boldhus i Danmark blev opført ved Kronborg Slot i Helsingør i 1596. Umiddelbart derefter opførte kongen boldhuse ved Koldinghus i slottets urtehave, på Frederiksborg Slot langs med ringridderbanen og Slotskirken samt ved Københavns Slot - først i kongens urtehave, der lå for enden af den nuværende Boldhusgade, og senere der hvor Den Røde Bygning (Finansministeriet) ligger i dag. Udseendet på bygningen ved Københavns Slot kender vi i dag fra Heimbachs berømte billede (se herunder) af arvehyldningen fra 1660. Denne yderst præsentable bygning indeholder foruden selve boldbanen også hotel og værtshus. Den er opført omkring 1648 af rentemester Heinrich Müller, men blev 10 år senere overdraget til kongen.

I bygningens hvælvede kælder var der placeret et værtshus, og der var anlagt en løngang fra slottet og over til Boldhuset, således at kongen og hans følge uset kunne komme over og forlyste sig med boldspil og værtshusbesøg.

I etagen over selve boldhallen var der indrettet hotel, der som det ses på billedet herunder, er forsynet med små balkoner i forbindelse med værelserne.

Heimbachs maleri af Boldhuset ved Københavns Slot 1660

På Skanderborg Slot blev også opført boldhus, og endelig blev der i 1627 bygget et på Sorø Akademi. Dele af denne bygning eksisterer i dag og benyttes som bibliotek.

Selv ved det lille jagtslot Ibstrup i Jægersborg opførte Christian den IV et Boldhus. Det var med bindingsværk og var 27 bindinger langt, otte meter bredt og godt seks meter i højden. Standardmålet på datidens boldhuse var 32 x 11 meter.

I brevbøgerne finder vi i dag også optegnelser, der vidner om bestillingen af byggematerialer og aftaler med håndværkere.

Når kongen havde besluttet sig til at bygge et boldhus, lod han sine lensmænd på slottene bestille materialer. De materialer, der skulle importeres, blev indskibet til de forskellige havne og derfra fragtet til byggepladsen af de lokale bønder, der også blev udskrevet som arbejdsmænd. Kneb det med at skaffe arbejdskraft, hændte det at kongen benyttede straffefanger.

Gulvene i boldhusene var temmelig hårde at spille på, idet de var udført af stenfliser, der var rødmalede. Væggene var malet sorte, så bolden var lettere at se.

Der er desværre ingen af de oprindelige boldhuse tilbage i dag. Ydermurerne på boldhuset i Sorø er dog bevaret og de danner i dag rammerne for akademiets bibliotek.

Vi har dog mulighed for at danne os et billede af datidens idrætshaller, idet der findes en række malerier og tegninger af dem. Ligesom der i England og rundt omkring i Sydeuropa findes velbevarede eksemplarer fra samme tid. Blandt andet Henrik den VIII’s boldhus på Hampton Court, hvor der i dag fortsat spilles ”Real tennis” på den oprindelige bane.

Derfor har vi gode muligheder for at danne os et billede af, hvordan disse anlæg var konstrueret og indrettet samt hvilke materialer, der var anvendt.

Boldhuset på Hampton Court er stadig i brug. Her ses også rødt gulv og sorte vægge.

Christian den IV besøgte i øvrigt England i 1614, og han skrev i sin kalender:

”29de juli legede jeg udi Boldhus, og om aftenen drak jeg temmelig stærkt med Kongen af England".

De første boldmestre (halinspektører)

De første boldmestre, der blev ansat af kongen, kom fra Frankrig. I 1917 gives:

”Bestalling for Nicolaus Ductus som Boldmester. Han skal hele tiden følge kongen. Han får 40 Rigsdaler årligt i løn, men så skal han også selv holde sig med kost".

I ansættelsen står:

”Han skal altid i Boldthuset holde gode raketter (ketsjere) Boldte, Sko at lege med og andet, som hører til Boldthuset, og som en Boldtmester bør holde, og være forpligtet til at sælge hvert Dusin Boldte til 20 Skilling”

I 1624 udnævntes Johan Dajon til boldmester ved de kongelige boldhuse til en årlig hyre på 40 Rigsdalere. Han bestred jobbet i 44 år og blev derefter afløst af sin søn, Jean, der dog måtte gå ned i løn, idet han kun fik 33 rigsdalere om året.

Boldmesteren på Sorø Akademi blev aflønnet med 60 Rigsdalere og fri kost årligt. Til sammenligning kan det oplyses, at lærerne årligt fik omkring 300-400 Rigsdalere.

Spillet

Bogen Trattato del Duioco della Palle (Afhandling om boldspil) blev udgivet i Venedig 1555

Den første bog, der beskriver tennisspillet, blev skrevet i 1555 af en italiensk præst. Den beskriver blandt andet rekvisitterne samt banemål. Der findes et velbevaret eksemplar af bogen på Tennismuseet i Wimbledon.

Reglerne for boldspillet blev for første gang nedskrevet i 1599 i Frankrig, og i 1660 blev de oversat til dansk og udgivet som Boldhuus Ordinans.

Første side af Boldhuus Ordinans med illustration af bane

Der er 24 paragraffer og i den første står blandt andet at spillet skal foregå uden sværgen og banden. Inden der serves skal man spørge og modstanderen er til stede (klar) og han skal svare ja.

Der er regler for hvem, der skal betale omkostningerne ved spillet (Brød, vin, brænde, sko, dommer og bolde)

Der spilles normalt om penge. I kongens kalender kan man læse følgende:

”Den 19. april tabte jeg på boldleg med Ditlev Rantzau 4 Rosenobler (guldmønter)”

”Den 1. maj legte jeg med Phaltzgrev Augustus udi Boldhuset og tabte 1 Rosenobel – den 11. maj vandt jeg 30 dalere af Phaltzgreven udi Boldhuset”

På billedet til venstre ses en illustration af tennisspillet fra Frankrig. Det er tegnet 1632 og viser en doublekamp.

Ketsjeren var lavet af asketræ, der blev kogt, hvorved det blev smidigt, så man kunne forme det. Strengene var af fåretarme.

Boldene var af lærred eller læder og fyldt med skæg. Det fremgår af Øresundstoldregnskaberne at boldene blev importeret fra udlandet.

Yderligere læsning:

Boldhuse i Danmark dansk sportsbyggeri i 1600 & 1700-tallet

af Ole Worm