De olympiske lege i 1896

Det første OL blev afholdt i Athen i 1896. På Olympiagangen i Idrættens Hus kan du finde billeder, der viser de forskellige lege og deltagerne i aktion.
26. jan 2017
Det første OL blev afholdt i Athen i 1896. På Olympiagangen i Idrættens Hus kan du finde billeder, der viser de forskellige lege og deltagerne i aktion.

Billederne på Olympiagangen tager os tilbage til de første olympiske lege i Athen. Det var den franske baron Pierre de Coubertin, der bragte ideen om at genoplive de olympiske lege fra antikken på banen. Efter en international sportskongres blev de deltagende lande enige om at afsætte en international komité, som kunne stå i spidsen for de olympiske lege. Det er i dag den komité, vi kender som IOC – International Olympic Commitee.   

Det var ikke nemt at få stablet de første olympiske lege på benene. En del udfordringer på det økonomiske område gjorde det vanskeligt for komitéen at arrangere legene, og deres primære redning blev en enorm donation fra Georgios Averoff, som var en meget velhavende græsk forretningsmand.

Ved åbningen af de første olympiske lege i 1896 deltog ca. 80.000 mennesker på et rekonstruere Panathenaicon Stadion. Det hvide marmorstadion bestod af 50.000 siddepladser og på højene omkring stadion var der plads til 30.000. Legene havde deltagelse af omkring 250 atleter fra 14 lande:

  • Australien, Bulgarien, Chile, Danmark, Frankrig, Grækenland, Italien, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Ungarn, USA og Østrig.

Dog var de fleste af deltagerne fra Grækenland.

Der blev konkurreret i følgende idrætsgrene:

  • Atletik, brydning, cykling, fægtning, gymnastik, skydning, svømning, tennis og vægtløftning.

Ifølge planen skulle der også være afholdt mesterskaber i roning og sejlsport, men det måtte desværre udgå på grund af dårligt vejr.

Du kan se billederne fra Olympiagangen her.

 

 

Kilde: http://www.games-encyclo.org/