Fem minutter med en ildsjæl: Sammenhold på landet

Man skal huske, hvor man kommer fra og bakke op om sin barndomsklub, lyder filosofien fra den 20-årige nordfynske håndboldtræner Gustav-Emil Bech Larsen.
25. sep 2020
Man skal huske, hvor man kommer fra og bakke op om sin barndomsklub, lyder filosofien fra den 20-årige nordfynske håndboldtræner Gustav-Emil Bech Larsen.

”Jeg har spillet håndbold i Hårslev GF på Fyn, siden jeg var en lille dreng. Da jeg var omkring 16 år, var vi et par gutter, der havde spillet sammen, siden vi var små, og vi kunne se, at der begyndte at mangle trænere på børne- og ungdomsholdene under os. Det så mildest talt ret sort ud. Så vi bød ind og sagde, at vi da godt kunne varetage et hold, og sådan blev det til, at jeg blev træner.”

”Jeg har det godt med at bakke op om min gamle klub. Selvom jeg er flyttet til Odense for at studere, så kører jeg gerne de godt 30 kilometer ud til min barndomsklub på landet og hjælper lidt til. Det er jeg i øvrigt bestemt ikke den eneste, der gør. Mange af klubbens seniorspillere tager turen fra Odense til Hårslev flere gange om ugen.

Det er dejligt, at så mange stadig støtter op om klubben, selvom man er flyttet væk fra området. Personligt, kan jeg godt lide at give lidt tilbage som tak for, at klubben har givet mig så mange oplevelser og ikke mindst givet mig ansvar som træner i en ung alder. Det har jeg kunne bruge til meget i mit liv. Og så betyder det jo selvfølgelig også noget, at vennerne stadig spiller herude.”

”Hårslev er en meget lille fynsk by, som ligger langt ude på landet på Nordfyn. Idrætsforeningen er hjertet i området, og håndboldklubben, hvor jeg er aktiv, er utroligt social. Her er der virkeligt plads til alle – lige meget hvordan man er som menneske, eller hvor god man er til håndbold. Det jeg kan godt lide.”

”Uden at vide om det er helt rigtigt, så fornemmer jeg, at interessen for holdsport i øjeblikket forsvinder lidt i Danmark. Det, synes jeg, er mega ærgerligt. Jeg elsker holdsport, og håndbold er den bedste sport af alle. Holdmentaliteten i håndbold er fantastisk og er det vigtigste for mig. I håndbold står man bare tæt sammen, og alle er afhængige af hinanden. Hvis én person ikke klarer sig godt i kæden, falder hele holdet hurtigt sammen.”

”Jeg er også vild med det fysiske element i sporten, og der findes ikke noget bedre end en god håndboldtackling. Jeg tror faktisk, det var de seje tacklinger, der fik mig til at vælge sporten frem for eksempelvis fodbold, da jeg var lille.”

”Jeg er ikke mere end tre-fire år ældre end dem, jeg træner lige nu. Det giver lidt udforinger, men det giver også nogle fordele. Det er ikke så lang tid siden, at jeg var i mine spilleres sted, og det er let for mig at sætte mig ind i, hvad der foregår i hovedet på en 15-årig håndboldspiller både menneskeligt og spillemæssigt.”

”Håndboldskolen (en del af DHF’s håndboldskoler, red.) i sommerferien var igen en stor succes, selvom det var vildt varmt. Vi er det samme team, som har kørt håndboldskolen i nogle år efterhånden, og det er nærmest blevet en tradition, vi ikke kan undvære. Det er fedt at se spillerne være dedikerede i en hel uge omkring håndbold. I år var det nok ekstra specielt, fordi mange af deltagerne på håndboldskolen ikke havde spillet håndbold i et halvt år på grund af corona. Man kunne virkeligt mærke, at de havde savnet håndbolden, og det havde vi andre for øvrigt også. Det gav en fed stemning.”