Mine spillere skal have gode oplevelser

Alma Teen O’Dwyer var kun 12 år, da hun blev ansvarlig træner for en flok unge fodboldpiger i Espergærde IF. Hun taler som en veninde med spillerne, kommunikerer som en voksen med forældrene, og så nyder hun, at det vælter ind med fodboldglade piger til hendes træning.
17. dec 2019
Alma Teen O’Dwyer var kun 12 år, da hun blev ansvarlig træner for en flok unge fodboldpiger i Espergærde IF. Hun taler som en veninde med spillerne, kommunikerer som en voksen med forældrene, og så nyder hun, at det vælter ind med fodboldglade piger til hendes træning.

”Jeg har været træner i fem år. Faktisk siden jeg var 10 år.Jeg begyndte med at træne nogle små drenge, fordi jeg på det tidspunkt selv havde spillet fodbold, siden jeg var fire år, og jeg ville gerne være med til at give andre børn ligeså gode oplevelser, som jeg selv havde haft.”

”I dag træner jeg pigerne. Der er tit meget pjat på holdet. Men det handler jo sådan set også om at have det sjovt på holdet, så det er fint nok.”

”Da jeg og min veninde startede det her pigehold op, var der seks piger. Nu er vi 25. Det er rigtig godt. Pigerne taler jo sammen i skolen osv., og jeg tror de fleste siger, at det er fedt at være på vores hold. Derfor kommer der så mange til træning.”

”Det bedste ved at være træner er, at man er med til at gøre folk glade. Det kan jeg godt lide. Mine spillere skal have gode oplevelser.”

”Jeg taler meget med pigerne på holdet, og jeg taler nok også lidt ligesom dem. Derfor bliver det hele lidt venindeagtigt, men stadig på en måde, så jeg viser mit ansvar. Men jeg prøver at lade være med at være sådan en træner, der skælder ud og er total skolelæreragtig. Det bryder jeg mig heller ikke selv om, når mine trænere træner mig i fodbold.”

”Vi taler meget sammen til træning – også om ting, der ikke har noget med fodbold at gøre. Hvis der er nogle piger, der virker til at være lidt alene, forsøger jeg at tage mig af det. Og nogle gange snakker vi også lidt om, hvordan de har det uden for fodbolden.”

”Jeg begyndte som ungeassistenttræner som tiårig. Jeg fik nogle ungdomstrænerkurser hos DBU, og så begyndte jeg så at træne de mindste drenge. På det tidspunkt var vi en masse trænere til drengeholdet. Men efter nogle år, kunne jeg godt tænke mig at få lidt mere ansvar, og så fik jeg så pigerne. Det var min veninde og jeg, der havde pigeholdet i begyndelsen, men da min veninde stoppede, fortsatte jeg med holdet alene.”

”Det sociale på holdet er rigtig godt, og fodboldmæssigt går det også godt. Mine piger kan godt spille fodbold, men der er også nogle ting, de skal arbejde videre med rent udviklingsmæssigt.”

”Det er vigtigt at rose sine spillere. De lærer ikke så meget af at blive skældt ud. Hvis man roser spillerne, så kan de bedre se, hvad det er, de gør rigtigt, og så kan de gøre det igen.”

”Jeg skal på efterskole næste år, så der tager jeg en pause fra at være fodboldtræner. Men når jeg kommer tilbage og skal på gymnasiet, så starter jeg nok op igen med at være træner. Måske skal jeg prøve at være drengetræner igen - måske med nogle drenge, der har en alder, hvor de har lidt fodbolderfaring og er vant til at have bold i fødderne.”

”Pigerne på holdet synes det er fedt, at jeg er så ung. De er aldrig bange for at sige noget til mig, og hvis der er noget, de ikke kan lide, så siger de deres mening. Det, synes jeg, er fint.”

”Jeg har spillet fodbold, siden jeg var fire år, og jeg synes bare, det er fedt at tænke tilbage på alle de sociale oplevelser, jeg har haft med sporten. Vi har været til så mange stævner og fodboldcups, og alle de oplevelser kunne jeg bare også godt tænke mig at give videre.”

”Vi har haft lidt problemer med nogle forældre, som ikke helt kunne forstå nogle forskellige ting omkring holdet. I de situationer har jeg bare sagt ’prøv at høre her – I bliver nødt til at tjekke jeres mails’. Jeg bruger meget tid på at kommunikere, og det kan godt være irriterende. Heldigvis bakker de fleste forældre flot op om holdet.”

”Da jeg var 12-13 år, blev jeg kåret til årets ungdomstræner i Helsingør Kommune. Det var ret fedt, og derfor lærte forældrene også hurtigt, at jeg nok var en meget god træner. Forældregruppen har været søde til at tilbyde mig hjælp med træningen, men jeg tror, de har det fint med, at det er mig, der har ansvaret. Det er mere, vores modstandere, der nogle gange undrer sig over, at jeg er så ung. Jeg får tit spørgsmålet ’er du deres træner’?”

”Da jeg blev konfirmeret sidste år, troppede alle pigerne fra holdet op til festen i deres fodboldtøj. Så sang de deres kampråb foran mig og alle gæsterne. Det var dejligt og lidt specielt at høre dem synge ’3060 – giver den gas – sætter alle hold på plads – Åhhh Espergærde”.

BLÅ BOG

Navn: Alma Teen O’Dwyer
Alder: 15 år
Stilling: Folkeskoleelev, 9. klasse,
Frivilligt arbejde: Fodboldtræneri Espergærde IF.

Læs andre artikler fra seneste nummer af Idrætsliv