KOM OG HACK IDRÆTTEN

Den 3. og 4. maj afvikler vi DIF19 SPORT HACK, og vi søger motiverede og innovative deltagere.
10. apr 2019
Den 3. og 4. maj afvikler vi DIF19 SPORT HACK, og vi søger motiverede og innovative deltagere.
Hvordan tiltrækker man flere frivillige til bestyrelsesarbejdet i idrætsforeningerne, og hvordan får man flere aktive ind i de samme idrætsforeninger?

Det er to af de spørgsmål, der skal findes løsninger på til DIF19 SPORT HACK. Måske har du gode idéer, som du vil have hjælp til at udvikle, eller måske har du lyst til selv at hjælpe andre med at udvikle fremtidens løsninger. I så fald skal du tilmelde dig vores ’hackathon’.

Det er gratis at deltage, der er fri forplejning, og der er 25.000 kroner til vinderholdet. Tommy Ahlers, uddannelses- og forskningsminister og tidligere ’løve’ i tv-programmet Løvens Hule, kommer og holder en indledende peptalk for deltagerne.

Deltagerne vil både være personer med baggrund i og uden for idrættens verden. Det kan være it-eksperter, designere, foreningsfolk, sportsnørder, atleter og forretningshajer.

DIF19 SPORT HACK bliver afviklet i samarbejde med Industriens Fond og Rainmaking Innovation, som har mange års erfaring med at afvikle succesfulde hackathons. Målet er, at idrætten får en masse ny inspiration udefra, og at deltagerne går hjem med nye ideer, nye kontakter samt får en sjov, inspirerende og lærerig oplevelse.

Læs mere om, hvad et hackathon er, programmet, emnerne og tilmelding på www.dif.dk/dif19. Tilmelding er først til mølle eller senest den 29. april.

På forhånd er der udvalgt otte emner, som skal hackes. De er:
• Frivillighed
• Tilskueroplevelser og faninvolvering
• Sponsorer
• OL
• Den digitale atlet
• Den digitale forening
• Flere foreningsaktive