DIF og DGI’s foreningspulje er på trapperne

Nogle detaljer om ansøgningskriterierne er årsagen til, at DIF og DGI’s foreningspulje endnu ikke er åben for ansøgninger. DIF/DGI er i daglig dialog med Slots- og Kulturstyrelsen og forventer inden for kort tid at kunne lancere puljen.
1. maj 2018
Nogle detaljer om ansøgningskriterierne er årsagen til, at DIF og DGI’s foreningspulje endnu ikke er åben for ansøgninger. DIF/DGI er i daglig dialog med Slots- og Kulturstyrelsen og forventer inden for kort tid at kunne lancere puljen.
VIGTIGT: DIF og DGI's foreningspulje er, siden denne denne nyhed blev skrevet, åbnet, og der kan ansøges. Læs mere om puljen, og hvordan foreningerne søger her: www.dif.dk/da/forening/stoette

Lanceringen af DIF og DGI’s foreningspulje var egentlig planlagt til skulle finde sted i april. Men nu er det blevet 1. maj, og puljen er ikke åbnet endnu.

Årsagen til forsinkelsen er en dialog mellem DIF og DGI og Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet, hvor parterne i øjeblikket taler sig til rette om de sidste detaljer i forbindelse ansøgningskriterierne.

Den tekniske løsning er på plads, men startsignalet fra Slots- og Kulturstyrelsen mangler fortsat. Der er dog daglig kontakt mellem DIF/DGI og styrelsen for at få det sidste på plads, og derfor er det også den klare forventning, at puljen inden for ganske kort tid kan tage imod ansøgninger for foreningerne.

Alle foreninger i DIF og DGI vil få direkte besked via CFR, når puljen inden for kort tid åbner.

Om DIF og DGI’s foreningspulje:

Regeringen, DF, S, SF og RV vedtog den 30. november 2017 en politisk aftale om at oprette lokalforeningspuljer på i alt 70 millioner kroner årligt, som foreningslivets hovedorganisationer skal uddele til lokalforeninger.

Aftalen følger af, at politikerne stoppede en svindelramt ordning med lokale aftaler om uddeling fra spillehals-/automatmidler i 2015.

For at nedbringe de administrative udgifter har DIF og DGI valgt at gå sammen og lægge deres midler (cirka 45 millioner kroner årligt) i en fælles pulje, DIF og DGI’s foreningspulje.

Puljen løber foreløbig fra 2018 til og med 2021, hvorefter den evalueres politisk med fokus på, om midlerne er anvendt efter intentionen i aftalen.