Idrætten er blevet hacket!

I weekenden blev Idrættens Hus indtaget af over 100 engagerende sportsnørder, it-udviklere, atleter, forskere og forretningsudviklere, som alle arbejdede hårdt for at udvikle nye løsninger til at styrke dansk idræt. Gennem 24 intense timer blev der pitchet 16 nye idéer, formet 12 teams, udvalgt 5 finalister og kåret en vinder!
9. maj 2019
I weekenden blev Idrættens Hus indtaget af over 100 engagerende sportsnørder, it-udviklere, atleter, forskere og forretningsudviklere, som alle arbejdede hårdt for at udvikle nye løsninger til at styrke dansk idræt. Gennem 24 intense timer blev der pitchet 16 nye idéer, formet 12 teams, udvalgt 5 finalister og kåret en vinder!
Fredag morgen blev DIF19 SPORT HACK kick-startet af bestyrelsesformand Niels Nygaard, hvorefter 16 idérige og modige deltagere gik på scenen og præsenterede deres idéer til at løse nogle af de udfordringer, idrætten står overfor. Efter de mange piches blev der formet 12 teams, og så blev der ellers knoklet, grint, erfaringsudvekslet og brugt bunkevis af post-its.

Undervejs fik grupperne sparring af mentorer og coaches samt en pep-talk af uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, som delte ud af sine erfaringer som iværksætter og gav tre gode tips til at lykkes: ”Vær sultne, tro på det og giv plads til at fejle”.

Fem stærke finalister
Fredag aften gik de 12 teams på scenen og præsenterede deres ideer for en juryen, som udvalgte fem finalister, der fik mulighed for at præsentere deres ide for DIF's repræsentantskab lørdag formiddag.

De fem finalister var:

- Alpha Sense: En ny sports wearable, som skal fremme atleters sportslige præstationer ved at måle på atletens mentale tilstand.
- ClubTask: En digitalt årshjul for klubben, som skal gøre det nemmere at administrere opgaver i klubben og tiltrække frivillige.
- DIF Coin: En ny værdi for frivilligt arbejde, hvor frivillige optjener point til events og fælles aktiviteter.
- OL Xsided: En ny app som kan skabe bedre tilskueroplevelser og faninvolvering til OL og andre store events.
- Sportstainable: Et nyt ”Sportens Svanemærke”, som skal være med til at fremme bæredygtighed og grønne løsninger i sporten.

Og vinderen blev…
Lørdag kårede DIF's repræsentantskab en vinder af DIF19 SPORT HACK, og det blev OL Xsided, som kunne gå hjem med 25.000 kroner og et udviklingsforløb, som sætter strøm til idéen!

Om DIF19 SPORT HACK:
DIF19 SPORT HACK blev arrangeret i samarbejde med Rainmaking og Industriens Fond.