DIF har indgået en aftale med Parasport Danmark om at varetage ansvaret for Danmarks deltagelse i de Paralympiske Lege i Tokyo 2020.
Det er altså DIF’s opgave og ansvar, i samarbejde med Parasport Danmark, Team Danmark og en række forbund, at forberede, planlægge og forestå afviklingen af den danske PL-deltagelse. Planlægningen af PL-deltagelsen bliver en integreret del af ”OL-strategien Toyko 2020".
Det nye samarbejde understreger de mange parallelle opgaver der knytter sig til begge events, og ikke mindst de stærke relationer og rationaler imellem OL og PL som vil styrke rammerne for PL.
Læs mere om de paralympiske lege og den danske deltagelse på paralympiskelege.dk