Gå direkte til indhold

Idrættens fysiske rammer

En bred vifte af tilgængelige idrætsfaciliteter og velfungerende fysiske rammer er en forudsætning for alle former for idrætter. At bevare, udvikle og skabe nye faciliteter og arealer til idræt er vigtigt. De er en kilde til glæde og fællesskab, og fremmer fysisk og mental sundhed og livskvalitet.

 

I DIF mener vi, at alle skal have mulighed for at dyrke netop den idræt, de brænder for. Det kræver et alsidigt udbud af faciliteter, arealer og sportslige miljøer, som er tilgængelige og indbydende for alle. Ud over relevante faciliteter til konkurrence og træning, skal der også være faciliteter til spontane og sociale fællesskaber.

I DIF vil vi indtage en markant rolle i debatten om idrættens fysiske rammer. Vi vil sørge for, at foreningsidrætten får en stemme i debatten, men vi vil også udfordre vanetænkning og politiske prioriteringer. Som interesseorganisation for idrætten bredt set vil vi fokusere på en national indsats, hvor vi gennem strategisk interessevaretagelse vil påvirke beslutningstagere i stat og kommune, så vi sammen kan skabe bedre fysiske rammer for idræt.

DIF’s interessevaretagelse på facilitetsområdet tager først og fremmest afsæt i ’Politisk program 2015-2020’, Miljø- og naturpolitisk udspil’ og ’Miljøkodeks’. Herunder kan du læse om nogle af de initiativer DIF har igangsat på området.

 

Information omkring brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også infomation om, hvordan du bruger dif.dk. Årsagen er, at vi gerne vil forbedre den for dig og alle andre. Vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre ind på siden, accepterer du vores brug af cookies.




Accepter