Gå direkte til indhold

Danmark til OL

Næste sommer-OL bliver afholdt i Tokyo i 2020. 5. august 2014 blev OL.dk relanceret med fokus på de danske kvalifikationsmuligheder og meget mere olympisk stof.

De olympiske lege er verdens største sportsbegivenhed. I Danmark udgør DIF's bestyrelse den nationale olympiske komite.

Følg de danske OL-atleter og nyheder fra den olympiske verden på www.OL.dk og facebook.com/danmarkol

OL indledes altid med en åbningsceremoni en fredag og 16 dage senere er der afslutningsceremoni. 

Ved sommer-OL deltager 10.500 atleter og 5.000 trænere og ledere. 204 lande er med. Der er 28 idrætsgrene og der uddeles 302 medaljesæt i alt.

Til et sommer-OL er der 25.000 akkrediterede mediefolk til stede fra tv, radio, trykte medier og onlinemedier.

Michael Maze i kamp ved OL i London

Ved vinter-OL deltager 2.800 atleter fra mere end 80 lande. Der er syv idrætsgrene og 98 medaljesæt uddeles. Der er 12.000 akkrediterede mediefolk til vinterlegene.

Danmark har vundet én medalje ved vinter-OL, nemlig sølv i curling for kvinder ved OL i Nagano i 1998.

Til højre kan du læse om OL i London i 2012 og det seneste OL i 2016 og 2014.

 

Det olympiske motto CITIUS ALTIUS FORTIUS (hurtigere - højere - stærkere) er IOC's budskab til alle i den olympiske bevægelse - en opfordring til at yde deres bedste i overensstemmelse med den olympiske ånd.

Information omkring brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også infomation om, hvordan du bruger dif.dk. Årsagen er, at vi gerne vil forbedre den for dig og alle andre. Vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre ind på siden, accepterer du vores brug af cookies.




Accepter