Gå direkte til indhold

Karriereprogram for atleter

IOC's Athletes Career Programme hjælper atleterne med overgangen fra eliteidrætskarriere til erhvervskarriere.

Programmet blev etableret i 2005 af Den Internationale Olympiske Komité (IOC) i samarbejde med Adecco. I 2008 blev programmet udvidet til at omfatte Education og Life Skills udover Job Placement og Career Developement.

I alt har IOC og Adecco via Athletes Career Programme hjulpet over 5.000 atleter i mere end 40 lande.

I Danmark er det Team Danmarks ansvar at tilvejebringe uddannelsestilbud og etablere arbejdsmarkedsmæssige støtteforanstaltninger til eliteidrætsudøvere. I samarbejde med Adecco har Team Danmark fokus på at styrke eliteidrætsudøvernes muligheder for at kombinere en eliteidrætskarriere med et fleksibelt job, samt yde træning, rådgivning og vejledning til atleterne omkring overgangen til arbejdsmarkedet når eliteidrætskarrieren er slut.

Programmet handler om: 

  • Outplacement – et indgående forløb bygget op omkring 6 moduler, der har fokus på at udvikle atletens specifikke evner og kompetencer i et erhvervsmæssigt perspektiv. Forløbet afdækker atletens fremtidige jobmæssige mål og forventninger, udarbejder handlingsplan og CV og igangsætter jobsøgningen. Forløbet er forbeholdt Team Danmarks Verdensklasseatleter og kun Team Danmarks konsulenter kan henvise atleter til Adecco til et Outplacement forløb.
  • Fleksible jobs – kortere eller længerevarende vikariater, som er medvirkende til at atleterne bevarer en fleksibel kontakt til erhvervslivet. Forud for et fleksibelt job gennemfører Adecco interviews og tests der skal afdække atletens behov, uddannelse, kvalifikationer, praktiske erfaringer og jobønsker. Alle atleter i en Team Danmark-bruttogruppe kan kontakte Adecco for et fleksibelt job.
  • Workshops – enkeltstående arrangementer der afvikles gruppevis. En workshop hjælper deltagerne med at sætte sig erhvervsmæssige mål, inspirerer til udarbejdelse af individuelle handlingsplaner, CV, præsentere sig selv og skrive jobansøgninger.  


Yderligere information: Nicolaj Holmboe, konsulent i Team Danmark.


Information omkring brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også infomation om, hvordan du bruger dif.dk. Årsagen er, at vi gerne vil forbedre den for dig og alle andre. Vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre ind på siden, accepterer du vores brug af cookies.




Accepter