Gå direkte til indhold
DGI og DIF

Bevæg dig for livet

DIF og DGI arbejder i fællesskab frem mod opfyldelsen af en ny, ambitiøs vision for dansk idræt: Vision 25-50-75

Målet med visionen er at få 600.000 flere danskere til at dyrke idræt og motion i år 2025.

Målsætningen er, at 50 procent af danskerne er medlem af en idrætsforening, og 75 procent af befolkningen er fysisk aktive. Ved opstarten af projektet var status, at 41 procent af befolkningen var medlem af en idrætsforening og 68 procent var idrætsaktive.

Du kan dykke ned og læse mere om Vision 25-50-75 i menupunkterne.

  • Rekord-partnerskab skal gøre danskerne mere aktive

  • Visionen er ikke en fusionsøvelse

  • Jelved bakkede op om visionen

    Marianne Jelved talte positivt om DIF’s og DGI’s fælles vision. Og hun understregede samtidig foreningsidrættens særlige position i og betydning for det danske samfund.

    Af: Lars Hestbech

    ”Den gamle gymnastiklærer er glad,” konstaterede Marianne Jelved. 

    Den nuværende kulturminister og tidligere folkeskolelærer producerede flere af sine karakteristiske underspillede smil, da hun mandag på førstedagen af Idans idrætskonference i Vejen talte om DIF’s og DGI’s fælles Vision 25 50 75. 

    Visionen, der går ud på, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt og 50 procent i en forening, blev debatteret med flere hundrede tilhørere i Vejen Idrætscenter. På podiet var de to organisationers formandskaber i skikkelse af Niels Nygaard/Preben Staun og Søren Møller/Birgitte Madsen, og de havde selskab af Marianne Jelved, som kvitterede for ambitionerne bag visionen. 

    ”Idræt er i sin grundform ekskluderende, for enten er du med, eller også er du ikke med. Men visionen går ud på at inkludere mange,” sagde Marianne Jelved. 

    Hun lagde ikke skjul på, at hun ligesom de to organisationer ønsker, at en stor del af en eventuel fremgang i idrætsdeltagelse skulle finde sted i foreningerne. 

    ”I en forening lærer man at give plads til andre, man lærer om fair play, og man får en demokratisk dannelse, som er central for det samfund, vi skal have i fremtiden. Der er en risiko for, at politikerne engang i fremtiden siger, at de ikke vil betale for, at danskerne dyrker idræt, når de bare kan købe sig til det. Men det ønsker jeg ikke, for i de frivillige foreninger får danskerne en dannelse, som de ikke kan købe sig til hos en privat idrætsudbyder, sagde Marianne Jelved. 

    DIF’s og DGI’s bestyrelser skal på baggrund af et stor forudgående analysearbejde på et kommende fælles bestyrelsesmøde tage stilling til visionsaftaler for seks konkrete idrætter. Det gælder blandt andet indenfor løb, hvor alt ikke-elitearbejde foreslås samlet i en fælles organisation. Målsætningen for denne del af visionsarbejdet er 100.000 nye løbere – heraf 50.000 i foreningerne.

  • Nye og fælles veje til flere idrætsaktive danskere

  • Visionsarbejdet på rette spor

  • Ny vision det vigtigste resultat af idrætsreform

  • Mere idræt til danskerne

  • Fælles vision for dansk idræt

Nordea-fonden og TrygFonden støtter visionen med sammenlagt 60 millioner kroner

”Det er en høj overligger, vi her sætter for dansk idræt."

Niels Nygaard, formand DIF

"I de frivillige foreninger får danskerne en dannelse, som de ikke kan købe sig til hos en privat idrætsudbyder."

Kulturminister Marianne Jelved

"Tre begreber går igen i arbejdet, nemlig ejerskab, engagement og faglig indsigt."

DIF's næstformand Preben Staun

Information omkring brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også infomation om, hvordan du bruger dif.dk. Årsagen er, at vi gerne vil forbedre den for dig og alle andre. Vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre ind på siden, accepterer du vores brug af cookies.




Accepter