Gå direkte til indhold
DGI og DIF

Bevæg dig for livet

DIF og DGI arbejder i fællesskab frem mod opfyldelsen af en ny, ambitiøs vision for dansk idræt: Vision 25-50-75

Målet med visionen er at få 600.000 flere danskere til at dyrke idræt og motion i år 2025.

Målsætningen er, at 50 procent af danskerne er medlem af en idrætsforening, og 75 procent af befolkningen er fysisk aktive. Ved opstarten af projektet var status, at 41 procent af befolkningen var medlem af en idrætsforening og 68 procent var idrætsaktive.

Du kan dykke ned og læse mere om Vision 25-50-75 i menupunkterne.

  • Rekord-partnerskab skal gøre danskerne mere aktive

  • Visionen er ikke en fusionsøvelse

  • Jelved bakkede op om visionen

  • Nye og fælles veje til flere idrætsaktive danskere

  • Visionsarbejdet på rette spor

  • Ny vision det vigtigste resultat af idrætsreform

  • Mere idræt til danskerne

    Det frivillige foreningsliv bør fortsat udgøre rygraden i den danske idrætsmodel. Derfor vil vi gerne advare imod eventuelle overvejelser om at styrke andre dele af idrætten på bekostning af den frivillige foreningsidræt.

    Af: Niels Nygaard, formand for DIF og Søren Møller, formand for DGI

    DIF og DGI har indgået et historisk samarbejde for i fællesskab at vække danskernes interesse for at dyrke idræt. Vi ønsker både, at flere danskere dyrker idræt, og at det frivillige foreningsliv også i fremtiden vil være det store omdrejningspunkt for befolkningens idrætsdeltagelse.

    Dansk idræt er ud fra en international målestok i særklasse. Ikke alene høster vi usædvanlig mange medaljer i forhold til indbyggertallet. Vi har også et usædvanligt højt aktivitetsniveau blandt borgerne, og vi har et enestående frivilligt engagement.

    Den danske model med mange foreninger, som drives af frivillige, er en nøglefaktor til at forstå denne succeshistorie.

    Hver dag knokler hundredetusinder af frivillige i de danske idrætsforeninger med at træne og instruere børn og voksne, holde styr på regnskaber og medlemsindberetninger, arrangere stævner og turneringer, indhente børneattester, kridte baner op, afholde loppemarked, vedligeholde redskaber og udstyr, køre børn til kamp og meget mere.

    Foreningerne er baseret på frivillighed og uegennytte. De har bevist deres styrke gennem mere end 150 år og har givet deres bidrag til opbygning af det danske demokrati og den danske velfærdsmodel.

    Kulturministeriet lægger i disse dage sidste hånd på en udredning af idrættens økonomi og struktur. De udkast til udredningen vi har set, viser, at vi i store træk har en yderst velfungerende idræt i Danmark. Vi har en meget høj idrætsdeltagelse og et stort frivilligt engagement. DIF og DGI forvalter midlerne effektivt, og der er overordentlig stor tilfredshed blandt idrætsforeninger og kommuner med de to organisationer.

    Men den frivillige idræt står også over for en række udfordringer:

    Danskernes idrætsdeltagelse har ændret sig markant de sidste årtier. Flere voksne er begyndt at dyrke idræt og motion. Men de dyrker ikke fodbold, håndbold og badminton i samme grad, som børnene gør. De løber, cykler og dyrker fitness i stedet. Voksne ønsker i dag ikke at forpligte sig på faste træningstider, faste hold og turneringsdeltagelse. De vil dyrke motion, når det passer ind i en travl hverdag, og det må ikke kræve særlige tekniske eller fysiske færdigheder. Men de fleste vil stadig gerne være en del af et fællesskab.

    Mange idrætsfaciliteter er nedslidte og umoderne. Dertil kommer, at der i de større byer er markant mangel på faciliteter i forhold til behovet. Lokale og Anlægsfonden anslår, at omkostningerne alene til renovering af nedslidte idrætshaller beløber sig til mere end 10 mia. kr.

    Aldrig har vi haft så mange frivillige i idrætsforeningerne, som vi har nu. Alligevel er der et udtalt behov for flere frivillige. Mange idrætsforeninger kæmper med at skaffe frivillige til ikke mindst driftsorienterede arbejdsopgaver.

    Fra mange sider udtrykkes der i stigende grad forventninger til, at den frivillige idræt løser samfundsmæssige opgaver – social inklusion, turisme-omsætning, forebyggelse af livsstilssygdomme, forbedring af børns læring etc. Senest er de frivillige idrætsforeninger tiltænkt en vigtig rolle i forbindelse med folkeskolereformen – en rolle vi anerkender og meget gerne påtager os.

    At det kan lade sig gøre, er en vigtig sidegevinst ved en stærk forenings-idræt. Men foreningslivet er ikke og må aldrig bare blive et redskab for politikerne. Man er ikke frivillig i en idrætsforening for at redde velfærdssamfundet, men for at være noget for andre mennesker.

    Det kan være fint med puljer og forsøg, men ofte er de som at tisse i bukserne. Når de ekstra penge er væk, falder mange af tiltagene til jorden igen, og i mellemtiden har de foreningsbårne aktiviteter i nærområdet mistet deres grundlag, fordi medlemmerne er søgt over i de fine puljefinansierede projekter. Fordelen ved i stedet at inddrage idrætsforeningerne er, at der her er en levedygtig struktur både før og efter de tidsbegrænsede puljer.

    Den bæredygtige vej er at satse på udvikling af den ramme, hvor borgerne sammen kan tage ansvar for deres eget liv, fællesskab og sundhed; foreningslivet.

    DIF og DGI er gået sammen om at realisere en fælles vision. Inden 2025 vil vi arbejde for, at 50 pct. af danskerne dyrker idræt i en idrætsforening og 75 pct. af danskerne er fysisk aktive i al almindelighed – Vision 25 50 75. Det indebærer, at vi skal øge medlemstallet i de danske idrætsforeninger med ca. 225.000, og at ca. 450.000 flere danskere skal være idrætsaktive.

    Det er en meget ambitiøs vision.

    At indfri den kræver, at vi i DIF og DGI sætter ind over en bred front. Vi skal sammen med vores specialforbund, landsdelsforeninger og idrætsforeninger finde nye veje til at imødekomme befolkningens ændrede idrætsønsker. Vi skal medvirke til at sikre attraktive, mangfoldige og fleksible foreningstilbud i hele landet. Vi skal hjælpe foreningerne i deres indsats for at skaffe de nødvendige frivillige til at drive foreningerne. Vi skal – i et samspil med kommunerne – være med til at få moderniseret/etableret tidssvarende idrætsfaciliteter og sikre adgangen til skove og det åbne land.

    Lad os give tre konkrete eksempler, hvor vi vil udvikle foreningsidrætten:

    1. Vi vil modernisere foreningsbegrebet, så fremtidens foreningsstrukturer bliver mindre formelle. Vi skal have plads til Facebookforeningerne, og vi skal være åbne for, at idrætsaktiviteterne i en forening sagtens kan tilrettelægges via en app på mobiltelefonen. Ny teknologi kan gøre det både lettere og smartere at være med i fællesskabet.

    2. Vi vil nytænke vores arbejde på facilitetsområdet, så fremtidens faciliteter til foreningslivet bliver tænkt smartere og ikke dyrere. Idrætsfaciliteterne skal kobles sammen med folkeskoler, sundhedscentre, erhvervsskoler og ældrecentre, så nye målgrupper også fysisk kommer tæt på foreningslivet

    3. Vi vil kombinere DIF og DGI’s stærkeste kompetencer, så idrætsforeninger overalt i landet bliver mødt af kombinerede tilbud og udviklingsforløb, der både indeholder hjælp til udviklingen af foreningens konkrete idrætstilbud, samt forløb der kan styrke foreningens organisation og ledelse.

    Visionen rummer et historisk nybrud. For med målet om, at 75 pct. af befolkningen skal være idrætsaktiv, påtager vi os et medansvar for den samlede befolknings aktivitetsniveau – og dermed en forpligtelse til at arbejde for, at flere skal være fysisk aktive, også selv om det ikke nødvendigvis foregår i en idrætsforening.

    Dermed også sagt at vi anerkender, at vores forpligtelser som idrætsorganisationer begynder tidligere, end når Peter eller Fatima står med girokortet i hånden klar til at betale kontingent til en forening. Vi har også et medansvar, når børnene i den nye og mere idrætsaktive folkeskole får lyst til at bevæge sig. Når unge vælger cykel frem for bil og offentlig transport, fordi byerne er planlagt, så man får lyst til at bevæge sig i dem. Når voksne får lyst til at løbe i parkerne, fordi der er adgang til omklædnings- og badefaciliteter. Eller når ældre på plejecentrene er fysisk aktive, fordi idræt og bevægelsesbånd er fast offentligt tilbud til alle borgere over 60 år.

    Der er tale om en massiv oprustning og et historisk samarbejde mellem DIF og DGI. Gennem mere end 100 år har de to organisationer med varierende intensitet konkurreret og rivaliseret. Det lægger vi med den fælles vision bag os, og vi er nu i stedet gået sammen om et dybtgående samarbejde, der skal komme foreningerne og danskerne til gavn.

    Dansk idræt har udviklet sig til en mangfoldig sektor med mange aktører – statslige, kommercielle og frivillige – og mange nicher. Men det frivillige foreningsliv bør fortsat udgøre rygraden i den danske idrætsmodel. Derfor vil vi gerne advare imod eventuelle overvejelser om – med afsæt i udredningen – at styrke andre dele af idrætten på bekostning af den frivillige foreningsidræt. Det vil i givet fald være et skridt i en helt forkert retning, hvis ambitionen er at få flere til at dyrke idræt.

    Vi har lyttet til de klare meldinger fra vores idrætsforeninger og nære samarbejdspartnere i kommunerne om, at vi i DIF og DGI bør arbejde tættere sammen. Vision 25 50 75 er rammen for det samarbejde. Visionen er så ambitiøs, at alle gode kræfter må trække i samme retning, hvis vi skal indfri den.

    Vi vil derfor invitere regering og Folketing til at indgå i et partnerskab med DIF og DGI for at realisere visionen. Den flugter med nationale indsatsområder inden for folkeskole, folkesundhed og integration, som vi ved har mange partiers opmærksomhed på Christiansborg. Vi foreslår, at udredningen af idrættens økonomi og struktur fører til et langsigtet samarbejde om mere idræt og mere frivilligt arbejde til glæde for den enkelte borger og for samfundet bredt set.

    Kronikken blev bragt i Jyllands-Posten mandag den 7. april 2014.

  • Fælles vision for dansk idræt

Nordea-fonden og TrygFonden støtter visionen med sammenlagt 60 millioner kroner

”Det er en høj overligger, vi her sætter for dansk idræt."

Niels Nygaard, formand DIF

"I de frivillige foreninger får danskerne en dannelse, som de ikke kan købe sig til hos en privat idrætsudbyder."

Kulturminister Marianne Jelved

"Tre begreber går igen i arbejdet, nemlig ejerskab, engagement og faglig indsigt."

DIF's næstformand Preben Staun

Information omkring brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også infomation om, hvordan du bruger dif.dk. Årsagen er, at vi gerne vil forbedre den for dig og alle andre. Vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre ind på siden, accepterer du vores brug af cookies.




Accepter