Gå direkte til indhold

Matchfixingreglerne

DIF-idrætten har regler om matchfixing og tilsvarende uetisk adfærd, som skal overholdes. Reglerne omfatter alle udøvere, trænere, ledere, dommere m.fl. i alle idrætsgrene under Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Reglerne blev vedtaget på DIF’s årsmøde i maj 2013 og skal skabe klarhed og styrke kampen mod matchfixing og tilsvarende uetisk adfærd. Samtidig skal reglerne være med til at påvirke holdninger og adfærd i dansk idræt gennem information og dialog. Det er ikke mindst en opgave for DIF’s spe-cialforbund og idrætsforeninger.

Matchfixing er bevidst manipulation af idrætskonkurrencer, herunder sportskampe. Kort fortalt: Aftalt spil.
Aftalt spil er det modsatte af fair play, og aftalt spil går ud over tilskuernes lyst til at følge idrætskonkurrencerne. Matchfixing fjerner den usikkerhed, der normalt er forbundet med idrætskonkurrencer og udgør en alvorlig trussel mod idrættens troværdighed og spillets regler og værdier.

Derfor: Spil spillet. Stop matchfixing.
Der er for eksempel tale om matchfixing, hvis resultatet af en idrætskonkurrence forsøges påvirket uretmæssigt, eller hvis resultatet er aftalt på forhånd, fordi man vil opnå en fordel eller en økonomisk gevinst for sig selv eller andre. En sportsudøver kan fx tabe en kamp med vilje, fordi en anden har tilbudt vedkommende et pengebeløb.

Matchfixing er for eksempel:
  • Forsætlig manipulation af resultatet af en idrætskonkurrence
  • Forsætlig underpræstationForsætligt nederlag i en konkurrence
  • Bestikkelse af eller trusler mod en anden person for at påvirke en idrætskonkurrence i en bestemt retning

Tilsvarende former for ”uetisk adfærd” er også omfattet af reglerne og dermed forbudt:

  • Misbrug af intern viden, fx ved at videregive oplysninger, der kan udnyttes i forbindelse med spil (betting)
  • Spil på egen konkurrence, også selvom der spilles på sejr
  • Modtagelse af gaver, der ikke hænger naturligt sammen med den pågældende idrætskonkurrence

Læs resume af reglerne mod matchfixing m.m. (4 sider - pdf)

Læs lovregulativet (25 sider - pdf)


Information omkring brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også infomation om, hvordan du bruger dif.dk. Årsagen er, at vi gerne vil forbedre den for dig og alle andre. Vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre ind på siden, accepterer du vores brug af cookies.




Accepter