Gå direkte til indhold
kommune_2

Svar og vind

Svar på spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med den store kommuneundersøgelse og vind præmier. Svarene skal bruges til at få idrættens vilkår ind i kommunalvalgkampen.
DIF sendte i uge 20 en invitation ud til alle godt 9.000 medlemsforeninger om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om foreningernes lokale rammevilkår. Svarene vil indgå i DIF’s store kommuneundersøgelse, der offentliggøres i efteråret 2017.

”Jeg håber, at rigtig mange foreninger vil tage sig tiden til at besvare undersøgelsen. Det er nemlig hjælp til selvhjælp, for undersøgelsen kommer til at synliggøre idrætsforeningernes vilkår og behov i den kommende kommunalvalgkamp,” siger chef for public affairs i DIF, Poul Broberg.

Formålet med undersøgelsen er at sætte idrætten og foreningslivet på dagsordenen forud for kommunalvalget, som finder sted den 17. november. DIF forventer, at resultaterne ligesom i 2013 vil lægge op til en vigtig diskussion af konkrete udfordringer med faciliteter, frivillighed, idrætspolitik og økonomi i kommunen.

Invitationen er sendt til foreningernes formand på mail. Sidste chance for at besvare spørgeskemaet er onsdag den 28. juni.

Når foreningen besvarer spørgeskemaet, deltager den samtidigt i konkurrencen om 5 x 10 OL polo t-shirts.

Læs mere om kommunalvalget på denne temaside, som DIF har lavet for idrætsforeninger og idrætsråd.

Information omkring brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også infomation om, hvordan du bruger dif.dk. Årsagen er, at vi gerne vil forbedre den for dig og alle andre. Vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre ind på siden, accepterer du vores brug af cookies.




Accepter