Betydningsfulde voksne i ungdomsidrætten

af  Jakob Draminsky
’Problemet med venner er, at de jo altid giver én ret’. Sådan lyder titlen på en DIF-støttet håndbog til voksne, der ønsker at være med til at gøre unge gode til livet. Bogen viser, at voksne i ungdomsidrætten er betydningsfulde personer, der kan gøre en forskel i de unges liv.
’Problemet med venner er, at de jo altid giver én ret’ er titlen på en ny udgivelse fra Center for Ungdomsstudier. Som titlen antyder, ved unge godt, at der er temaer, som det ikke giver mening at drøfte med vennerne, og som man ikke har lyst til at drøfte med sine forældre eller lærere. Vennerne er ofte samme sted i livet som dem selv, forældrene har følelser involveret, og lærerne skal give karakterer.

I forbindelse med idrætsaktiviteter møder unge nogle voksne, der netop ikke har noget på dem og ikke nødvendigvis skal opnå noget med dem. De er af samme grund potentielt betydningsfulde voksne, der kan gøre en forskel i unges liv – hvis vi altså vil.

Bogens forfattere, Nanna Muusmann og Søren Østergaard, har interviewet unge i fritidslivet og voksne, som de unge møder i forbindelse med deltagelse i bl.a. idrætsaktiviteter. Og tendensen er entydig: Unge har nogle voksenforventninger, der ikke afspejler de forventninger, som voksne tror, at de unge har til dem.

Og hvordan bliver man så en såkaldt ’signifikant voksen’ i praksis? Det giver bogen en række bud på og understreger, at det at være en ’signifikant voksen’ hverken kræver, at man bruger mere tid, eller at man er psykolog – det kræver primært at man er nysgerrighed.
Læs mere om bogen på www.ungdomsanalyse.nu, hvor du også kan købe den.
20-02-2012
 
Find billetter til OL i London 2012
OL.dk
OL rejser
Forening på forkant
Breddeidrætskonference
SKAT's dopingkampagne
 

Danmarks Idræts-Forbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tlf. 43 26 26 26 dif@dif.dk

 

Se Bisca hjemmeside Se Bestsellers hjemmeside Se Nordeas hjemmeside Se Punkt 1's hjemmeside Se Pumas hjemmeside Se Trygs hjemmeside Se Biscas hjemmeside Se Bestsellers hjemmeside Se Nordeas hjemmeside Se Punkt 1's hjemmeside Se Trygs hjemmeside Se Pumas hjemmeside