Idrætskommuner med fokus på fremtiden

Der var klap og jubel på direkte tv hos delegationen fra Viborg Kommune, da DIF i januar sendte prisen Årets Idrætskommune 2011 til Viborg. Det skete under det store sportsgallashow Sport 2011. Borgmesteren Søren Pape Poulsen slog i sin takketale efterfølgende fast, at ”Viborg Kommune vil gøre sit ypperste for at leve op til prisen”.

Dermed læner Viborg sig godt op af de fem øvrige kommuner, der er blevet kåret til årets idrætskommuner.

En rundspørge foretaget af DIF Opinion til de tidligere vinderkommuner Høje-Taastrup, Gentofte, Svendborg, Ballerup og Fredericia samt en gennemgang af kommunernes aktuelle idrætspolitikker viser, at man stadig prioriterer idrætten højt i de pågældende kommuner. Samtlige kommuner svarer, at idrætsprisen har været en løftestang i det videre arbejde med idrætten samt har medvirket til, at nye projekter er blevet gennemført.

”Det ville naturligvis også undre os, hvis idrætskommuneprisen ligefrem havde været en sovepude for kommunerne, men det er glædeligt, at vores tidligere prismodtagere stadig er blandt de førende i Danmark, når det kommer til at udvikle idrætten, foreningslivet og vilkårene for de mange frivillige,” siger DIF’s formand Niels Nygaard

Tvivl om branding
Mens alle prisvindende kommuner er enige om, at DIF’s idrætskommunepris har haft en positiv effekt, er der mere spredte holdninger til, hvad den konkrete effekt har været. Eksempelvis varierer svarene fra kommunerne, når spørgsmålet går på, om idrætsprisen har haft en brandingsmæssig værdi.

Fredericia var den første kommune, der i 2006 blev kåret til Årets Idrætskommune. Lederen af kommunens idrætssekretariat, Keld Vestergaard, siger:

”Der er ingen tvivl om, at vi har haft enorm glæde, især på de interne linjer, over at vinde prisen. Idrætten slås jo i en kommune med mange afdelinger om penge og ressourcer, og idrætsprisen har helt sikkert øget muligheden for at prioritere idrætten yderligere,” siger Keld Vestergaard. Han står dog mere tvivlvende overfor, om prisen har betydet ekstra positiv branding af Fredericia.

”Det kan godt være, at den lokale borger er blevet lidt mere stolt over at bo i Årets Idrætskommune, men branding er meget svært at måle på. Jeg vil ikke afvise, at vi er blevet en mere attraktiv partner på idrætsområdet, og det kan man jo godt kalde for positiv branding. Vi har dog ikke haft et enormt eksternt profilerings- og markedsføringsbehov, så derfor har vi primært brugt prisen internt,” lyder det fra Keld Vestergaard. 

Andre kommuner er dog af en anden opfattelse - deriblandt Ballerup Kommune, hvor kommunens fritids- og idrætsinspektør Peter Bøgelund vurderer, at det ligefrem kan resultere i et øget indbyggertal, at man kan kalde sig for Årets Idrætskommune. Ballerup vandt tilbage i 2007. 

”Hvis man har en markant og tydelig profil på kulturfritidsområdet har det klart en betydning for bosætningen i kommunen. Når man står og skal træffe sit boligvalg, kigger man selvfølgelig på, om der er gode skoler, institutioner og infrastruktur, men også på, om der er kvalificerede fritidstilbud,” siger Peter Bøgelund. Et synspunkt, der bakkes op af vinderne af DIF’s kommunepris 2011 fra Viborg Kommune. Kulturchef Karl Engelbrecht siger:

”Hvis en kommune har et levende kulturliv, hvor idrætten indgår, så er det medvirkende til at trække både borgere og arbejdspladser til kommunen. Det siger alle undersøgelser, og derfor er det bevidst satsning fra vores side at brande os på kultur- og idrætslivet. Vi vil derfor også i høj grad markedsføre på, at vi nu er Årets Idrætskommune.”

Psykologisk effekt
Alle seks kommuner, der har vundet DIF’s idrætspris, har blandt andet har haft stor fokus på breddeidrætten og kommunens foreningsliv. Det har de stadig.

”DIF’s idrætspris betød, at vi har fået anerkendelse for vores målrettede arbejde med idræt og bevægelse. Vi startede i 2010 en proces i tæt samarbejde med vores foreninger, institutioner og skoler, som er mundet ud i en idræts- og bevægelsespolitk, som sætter mål for de næste fire års arbejde på med området,” siger idræts- og bevægelseskonsulent Emil Andreas Krapper fra Høje Tasstrup Kommune

I Svendborg blev man tilbage 2008 belønnet for flere breddemæssige- og elitemæssige initiativer. Især det såkaldte Svenborg Projekt, hvor kommunens folkeskoleelever i  0.-6.klasse har fået sat seks ekstra idrætstimer på skoleskemaet, vejede tungt i bedømmelsen.

”Vi har formået at fortsætte og faktisk også udvide Svendborg Projektet. Det, at vi blev Årets Idrætskommune, har klart gjort nogle ting lettere. Den psykologiske effekt har været betydeligt og har været med til at holde gryden i kog – blandt andet i forhold til Svendborg Projektet,” siger kultur- og fritidschef Peter Larsen.  

DIF’s formand Niels Nygaard glæder sig over udmeldingerne fra vinderkommunerne. Endnu er det dog ikke fastlagt, hvorvidt DIF’s årlige idrætspris til kommunerne fortsætter i sin nuværende form:

”Men den sunde konkurrence kommunerne i mellem og den klare prestige, der ligger i prisen, bevirker selvfølgelig, at vi ser en positiv fremtid for DIF’s kommunepris,” siger Niels Nygaard.