Specialforbund, der benytter DIF logo på fx brevpapir og hjemmesider, skal være opmærksom på, at Danmarks Idræts-Forbund skifter logo januar 2013.
DIF nøjes dog ikke med at skifte logo. Hele organisationen får det man kalder ny visuel identitet. Det indebærer foruden nyt logo – som næsten er det mindste af det hele – også nye farver, ny skrifttype og ny tilhørende grafik.
Arbejdet med at få skabt en ny visuel identitet til DIF er for alvor gået i gang her i 2012, men blev besluttet af DIF's bestyrelse tilbage i september 2011. DIF's nye visuel identitet tages først i brug januar 2013 og det skyldes dels OL i London, dels nogle kommercielle aftaler der først udløber ved årsskiftet.
Genbrug af de olympiske ringeNår DIF nu skal have en ansigtsløftning skyldes det, at udviklingen er løbet fra det nuværende logo. Fx fungerer de olympiske ringe med Danneborg under ikke ret godt på mobilskærme og mange forbinder det alene med elite. DIF's nye design skal rette op på disse mangler og samtidig lægge klare retningslinjer for brugen af grafik, logo og farver. Det indledende arbejde i januar har gjort det klart, at de olympiske ringe fortsat skal bruges, og at forkortelsen ’DIF’ formentlig kommer til at spille en central rolle i den nye identitet.
Til at hjælpe med at få udviklet en ny visuel identitet er DIF gået i samarbejde med designbureauet 1508, der blev valgt i konkurrence med flere andre toneangivende designbureauer.
Danmarks Idræts-Forbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tlf. 43 26 26 26 dif@dif.dk