Danmarks Idræts-Forbunds uddannelsesstruktur

Danmarks Idræts-Forbunds træneruddannelser
ENSSEE systemet beskriver fem træneruddannelsesniveauer. DIF tilbyder uddannelse på de første 4 niveauer: Træner 1 og Træner 2 er grundlæggende trænerkurser, mens Diplom- og Akademitræner uddannelserne er overbyggende med en øget fokusering på elitetræning. Det femte niveau svarer til en universitetsgrad i en bestemt idrætsgren og udbydes i øjeblikket kun i fitness (Odense Universitet).



De fire niveauer som DIF udbyder, foregår i større eller mindre omfang i samarbejde med specialforbundene. Alle fire niveauer består af en generel idrætsteoridel som skal suppleres af en specialisering i specialforbundet. De to første niveauer kan helt eller delvist varetages af specialforbundene, mens den idrætsteoretiske del på Diplom- og Akademitræneruddannelsen udelukkende udbydes af DIF.

Forudsætninger
Bortset fra Træner 1 er det en forudsætning, at man har taget det forudgående kursus for at kunne blive optaget på næste niveau. For alle kurser gælder det, at man skal være aktiv træner i en forening, således der kan laves koblinger mellem praktik og teori.

Udbud af træneruddannelser
Træner 1 og 2 bliver primært udbudt af specialforbundene, da der her er den tætteste kobling mellem teori og praktisk anvendelse. Desuden bliver uddannelsesforløb udbudt af Danmarks Idræts-Forbund en gang årligt.

Diplomtræneruddannelsen bliver udbudt 1 – 2 gange årligt at DIF og Idrættens Trænerakademi bliver udbudt hvert andet år.

Endeligt bliver Træner 1 og 2 udbudt på højskoler, folkeskoler, efterskoler og i gymnasier. I de tilfælde kan underviseren rekvirere et uddannelsesbevis hos DIF

Danmarks Idræts-Forbund og Europa
Danmarks Idræts-Forbund har siden 2002 lagt sig op af The European Network of Sport Science, Education and Employment (ENSSEE) uddannelsessystem. ENSSEE er et europæisk samarbejde som har til formål at kvalificere og ensrette træneruddannelser over hele Europa.

Fordelene ved dette system er at trænere kan få merit for et erhvervet uddannelsesniveau på tværs af landegrænser, og at der findes retningslinier for hvilke kvalifikationer en træner skal besidde på de forskellige niveauer.

Støtte og vejledning til specialforbund

DIF udvikling har som overordnet målsætning at alle specialforbund som minimum skal have en beskrevet træneruddannelse på Træner 1 og 2 niveau. I denne forbindelse tilbyder DIF specialforbundene økonomisk støtte og konsulentvejledning til udvikling og revidering af træneruddannelser. Det er ligeledes muligt at få støtte og hjælp til udviklingen af uddannelsesforløb på diplom- og Akademitræner niveau.

Yderligere info

Er du interesseret i at uddanne dig som træner, skal du i første omgang kontakte dit specialforbund.

Du kan finde dit specialforbund her

I menuen til venstre kan du finde mere info om DIFs træneruddannelser.

Hvis du vil modtage information om DIFs uddannelsestilbud og tilmeldingsfrister, kan du tilmelde dig DIF nyhedsbrev om uddannelser ”Uddannelsesnyt” her på hjemmesiden.

Al henvendelse i forbindelse med udvikling af træneruddannelser foregår til DIF udvikling

Nina Bundgaard, 43 26 20 50
Lars Kirkegaard, 43 26 20 46
Johannes Madsen, 43 26 20 47

Træner 1 - Træner 2 - Diplomtræneruddannelsen - Idrættens Træner Akademi - Coaching uddannelse


 

 
Idrætsskader - nej tak
Banner On-Sport
Abonner på Uddannelsesnyt
OL.dk
Find en pjece eller en bog
Link til Tissespil på Facebook
 

Danmarks Idræts-Forbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tlf. 43 26 26 26 dif@dif.dk

 

Se Bisca hjemmeside Se Bestsellers hjemmeside Se Nordeas hjemmeside Se Punkt 1's hjemmeside Se Pumas hjemmeside Se Trygs hjemmeside Se Biscas hjemmeside Se Bestsellers hjemmeside Se Nordeas hjemmeside Se Punkt 1's hjemmeside Se Trygs hjemmeside Se Pumas hjemmeside