Liste med idrætsråd i Danmark og kontaktinformationer.
DIF har udgivet flere pjecer om idrætsråd og idræt i kommunen:Vedtægt for idrætsråd Idrætsrådets opgaver på natur-, miljø- og planlægningsområdet Strukturreformen og de nye kommuner Et tilbud om samarbejde - til gavn og glæde for kommunens borgere og det lokale idrætsliv
Idrætsråd efter kommunalreformenI omkring 80 kommuner er der dannet idrætsråd, som skal være foreningernes lokale talerør. En af de vigtigste opgaver i forbindelse med strukturreformen var at styrke det nære demokrati, og derfor bistår Danmarks Idræts-Forbund foreningslivet med etableringen og udviklingen af de lokale idrætspolitiske fora, de såkaldte idrætsråd.
Danmarks Idræts-Forbund tilbyder administrativ bistand til oplæg inden for en række forskellige områder såsom idrætspolitik, vedtægter for idrætsråd, praktisk udformning af tilskudsordning og principperne for lokalefordeling.
Det er af stor betydning, at der udvikles en model, der sikrer udkantområdernes fortsatte repræsentation i den demokratiske proces. Det har altid været afgørende for DIF at få slået fast, at idrætten foregår lokalt, og at etableringen af faciliteterne som udgangspunkt er en lokal opgave, som løses af kommunen og foreningen i fællesskab.
Det er endvidere at overordentlig stor betydning, at lokalkendskabet i de kommunale forvaltninger bevares. Mange af de lokale tilskudsordninger er baseret på gamle aftaler, præcedens og er udformet med udgangspunkt i de konkrete lokale forhold. Det er derfor vigtigt, at den kommunale administration har en tæt og nær kontakt til det lokale foreningsliv, og at folkeoplysningsudvalgets ekspertise og lokale kendskab inddrages i størst muligt omfang.
DIF koncentrerer indsatsen om udformning af en lokal idrætspolitik og etablering af idrætsråd. Idrætsforeningerne er en vigtig del af det lokale engagement, og alle ideer og synspunkter skal inddrages i dialogen fra begyndelsen.
Idrætsrådets opgaver Der er en række elementer, der skal tages hensyn til i udformningen af forslag til vedtægter for idrætsråd og rådets opgaver, struktur og organisation. Der kan være tale om forskellige ambitionsniveauer, og hvor meget indflydelse og kompetence de kommende kommunalbestyrelser og folkeoplysningsudvalg vil være indstillede på at overdrage til idrætsrådene.
Idrætsrådets opgaver kan være enkle og hovedsageligt af rådgivende karakter i forhold til det politiske og administrative niveau. Idrætsrådet udtaler sig om opgaver, rådgiver omkring idrætspolitik, faciliteter, økonomi osv.
Der kan dog også være tale om idrætsråd, der yderligere udfører administrative opgaver og servicerer foreningerne. Det kan være fordeling af lokaler, administration af tilskudsordning, redigering eller udarbejdelse af ekstern kommunikation, eventuelt en hjemmeside og endeligt kan de vejlede omkring personaleadministration, ansættelsesforhold i foreningerne.
Endeligt kan der være tale om 'store' idrætsråd, som har en egentlig administration med ansat personale. Disse idrætsråd tager egne initiativer til projekter og søger ekstern finansiering.
Idrætsrådene kan have struktureret og organiseret sine aktiviteter på forskellig vis. Der kan være tale om idrætsråd, som hovedsagelig løser politiske opgaver. Alle foreninger er født medlemmer af idrætsrådet, der betales intet kontingent. Idrætsrådets opgaver løses fortrinsvis på et eller to årlige møder eventuelt i et repræsentantskab med en bestyrelse med få årlige møder. Typisk vil hver forening have en stemme i repræsentantskabet.
Der kan også være tale om idrætsråd, hvor den enkelte forening melder sig ind. Kontingentet kan beregnes enten på baggrund af medlemsantallet eller et fast kontingent for hver medlemsforening. Stemmeretten på repræsentantskabsmødet vil afspejle foreningens størrelse. Der afholdes regelmæssige bestyrelsesmøder, eventuelt er der udpeget et forretningsudvalg til at varetage den løbende drift.
Det bør også afklares, hvorvidt der skal være begrænsninger i medlemskredsen. Er det kun idrætsforeninger, måske endda kun foreninger i Danmarks Idræts-Forbunds specialforbund, der kan optages som medlemmer, eller kan idrætsrådet udvides til at omfatte andre børne- og ungdomsforeninger, eller måske alle folkeoplysende foreninger i kommunen.
Idrætsrådets arbejdsområder Idrætsrådet udfører en lang række opgaver af koordinerende og informativ karakter, hvor det lokale foreningsliv taler med en stemme i forhold til kommunalbestyrelsen og folkeoplysningsudvalget.
Idrætsrådet udtaler sig på en række områder:
Samarbejdsaftaler Danmarks Idræts-Forbund anbefaler, at kommunen og idrætsrådet indgår en formel samarbejdsaftale om idrætsrådets opgaver. En sådan aftale sikrer, at idrætsrådet bliver hørt i alle væsentlige og principielle sager i forhold til idrætslivet, forinden disse sager behandles i folkeoplysningsudvalget eller kommunalbestyrelsen.
Det bør således sikres, at idrætsrådet:
Det kan endvidere aftales, at kommunen stiller sekretariatshjælp til rådighed for idrætsrådet, med sekretærbistand, mødelokaler, trykning og kopiering samt udsendelse af materialer til idrætsrådets medlemmer.
Fra og med 2007 er der fem repræsentanter fra idrætsrådene i DIF’s repræsentantskab. Der er en repræsentant pr. region, og idrætsrådene i hver region vælger i begyndelsen af hvert år sin repræsentant.
Danmarks Idræts-Forbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tlf. 43 26 26 26 dif@dif.dk