Dommernes vigtigste opgaver er at sikre en retfærdig og fair konkurrenceidræt, som varetager idrættens idealer. Derfor spiller dommerne en nøglerolle i udviklingen af idrætten. I hver eneste konkurrence skal dommeren sætte rammerne for acceptable og uacceptable handlinger og opretholde retfærdighed og fairness. Og i hver eneste konkurrence må dommeren have øje for udøvernes holdninger og værdier: om regelbrud begås med eller uden hensigt, om udøvere saboterer konkurrencens idé eller ej, og om bestemte handlinger er gjort med hensigt om at skade eller ikke.
Dommerne former udviklingen af idrætten på konkret og direkte måde. En god dommer er upartisk, ubestikkelig, retfærdig, bestemt og samtidig tålmodig. Kundskaber og færdigheder hos en god dommer er lige så beundringsværdige som kundskaber og færdigheder hos en god udøver og træner. Idrætten afhænger af dommerens indsats. Dommergerningen afkræver respekt.
Men dommerens magtposition kan også bruges på destruktiv vis. En uredelig, partisk og korrupt dommer er en direkte trussel mod idrættens idealer. I eliteidrætten kan udfaldet af konkurrencer have meget store prestigemæssige og økonomiske konsekvenser. Den svage dommer kan lade sig friste af snæver egeninteresse og gennem falske afgørelser direkte ødelægge konkurrencerne.
De følgende normer henviser til handlinger og holdninger, som kendetegner den gode dommer:
Danmarks Idræts-Forbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tlf. 43 26 26 26 dif@dif.dk