Skolesports formål er at give alle børn muligheder for mere idræt og bevægelse i hverdagen og at motivere idrætsusikre og foreningsløse børn til at dyrke idræt og være mere fysisk aktive omkring skoletid. Idrætsforeningerne får desuden mulighed for at præsentere deres idrætter i skoleregi.
Projekt Skolesport blev oprindeligt startet op i 2004 i et samarbejde mellem Dansk Skoleidræt og Danmarks Idræts-Forbund med midler fra Kulturministeriets pulje ”Børn og unge i bevægelse” til en tre-årig periode. Det første Skolesport-projekt blev evalueret i samarbejde med Charlotte Jørgensen, Institut for Idræt på Københavns Universitet, og kan downloades herFra 2008-2013 har Trygfonden indgået et samarbejde med Dansk Skoleidræt og Danmarks Idræts-Forbund om at fortsætte og støtte udbredelsen af konceptet. Målsætningen er at etablere skolesport på 250 skoler og uddanne 500 junioridrætsledere. Kommunerne er vigtige medspillere i Skolesport, idet Skolesport etableres i samarbejde med kommunerne og deres forvaltninger. Med Skolesport kan kommunerne udbyde et aktivitetstilbud om idræt efter skoletid på egen skole, og tilbyde de børn der ikke dyrker idræt i forvejen en mulighed for at komme igang. Skolesport kan dermed integreres i kommunernes idrætspolitik med et budskab om mere idræt og bevægelse i børnenes hverdag.Læs mere om Skolesport og læs eksempler på skolesportsprojekter i specialforbundene.
Danmarks Idræts-Forbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tlf. 43 26 26 26 dif@dif.dk