Mobning i idrætten: Alle har ret til gode idrætsoplevelser. Sådan burde det være, men desværre forekommer mobning og dårlig trivsel også i idrættens verden. Det sociale sammenhold betyder rigtig meget for unges oplevelse af, om det er sjovt at dyrke deres idræt. Hvis ikke de føler sig som en del af fællesskabet holder de ganske enkelt op og forsvinder ud af idrætten.
Med DIF´s nye materiale kan træneren tage pulsen på det sociale liv på holdet.
Hvis du er træner eller leder for et ungdomshold (13-18 år) er det en god idé at bruge et par timer sammen med dit hold på at få en konstruktiv snak om hvordan det sociale sammenhold er. Først skal træneren læse trænervejledningen grundigt igennem. Alle på holdet udfylder herefter spørgeskemaet, som afleveres til træneren. Når han eller hun har læst besvarelserne igennem samler han eller hun alle udøverne en times tid til en dialog om spørgsmålene. Sammen formulerer træner og holdet deres egne leveregler, som de skriver ned på blanketten Holdets leveregler.
Blandt de emner I vil komme omkring kan nævnes:
Spørgeskemaer og Holdets leveregler indsendes til DIF, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, att. Helle Carlsen. I løbet af cirka 14 dage vil I modtage en flot plakat med jeres egne leveregler, som I kan hænge op i klubhuset. Hver måned trækker vi lod om 1000,- kroner til social hygge på holdet.
Har du spørgsmål til "Hva' med respekten" er du velkommen til at kontakte konsulent Helle Carlsen, tlf. 43 26 20 51.
Danmarks Idræts-Forbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tlf. 43 26 26 26 dif@dif.dk