Volleyball – medlemsboom

Dansk Volleyball Forbund har de seneste år udviklet skræddersyede tilbud til de forskellige aldersgrupper. DIF bevilger 2,1 millioner kroner til et udviklingsprojekt, hvor volleyballforbundet skal udnytte tilbuddene til at få flere medlemmer.

Når man ser volleyball på fjernsynet, er der to hold med seks spillere hver, der dyster på en 9x18 meter stor bane med et højt net mellem sig. Men sådan behøver volleyball ikke at være.

I 2008 blev konceptet Bedstevolley eksempelvis udviklet. Det henvender sig til typisk til personer over 60 år, hvor spillet bliver tilpasset det faktum, at traditionel volleyball er et teknisk vanskeligt spil.
I Bedstevolley kombinerer man således de traditionelle slag med kast, og bolden er langt blødere end den almindelige volleyball. Samtidig er nettet lavere, banen mindre, og der er færre spillere på banen.

De samme principper gør sig gældende med Kidsvolley, der henvender sig til børn, der heller ikke har de samme tekniske og fysiske forudsætninger for at spille almindelig volleyball.

Udviklingsprojektet går ud på at skabe kendskab til disse tilbud – blandt andet gennem ældreforeninger. Og en afledet effekt skal være, at der kommer flere volleyballklubber og flere medlemmer i Dansk Volleyball Forbund.

Målet er, at forbundet skal opnå en medlemsfremgang på 35 procent i løbet af projektets treårige løbetid.

Besøg Dansk Volleyball Forbunds hjemmeside:

Bliv klogere på reglerne i Kidsvolley:

 
Find billetter til OL i London 2012
OL.dk
OL rejser
Forening på forkant
Breddeidrætskonference
SKAT's dopingkampagne
 

Danmarks Idræts-Forbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tlf. 43 26 26 26 dif@dif.dk

 

Se Bisca hjemmeside Se Bestsellers hjemmeside Se Nordeas hjemmeside Se Punkt 1's hjemmeside Se Pumas hjemmeside Se Trygs hjemmeside Se Biscas hjemmeside Se Bestsellers hjemmeside Se Nordeas hjemmeside Se Punkt 1's hjemmeside Se Trygs hjemmeside Se Pumas hjemmeside