Håndbold – håndboldfitness og efterskole

Danmarks Idræts-Forbund har bevilget 2,5 millioner kroner til et udviklingsprojekt, der skal udvikle Håndboldfitness til de voksne håndboldspillere, og projektet skal også udvikle tilbud til efterskolerne.

Dansk Håndbold Forbund har de senest år oplevet en mærkbar tilbagegang i antallet af medlemmer. Især blandt voksenmedlemmerne er udviklingen tydelig, da medlemstallet blandt dem er faldet med 30 procent over 10 år. Den udvikling vil håndboldforbundet vende via et udviklingsprojekt til 3,8 millioner kroner, som DIF bevilger 2,5 millioner kroner til.

Kernen i projektet er et tilbud om såkaldt Håndboldfitness. Det er kort fortalt et motionstilbud i en håndboldkontekst. Hovedvægten er lagt an på motion frem for konkurrence. Deltagere i Håndboldfitness vil typisk ikke deltage i turneringer, men der vil i stedet være mulighed for at tilmelde sig enkeltstående stævner, som afvikles over en enkelt dag. Det altoverskyggende mål med disse turneringer er at give gode oplevelser.

I forbindelse med projektet vil der blive udarbejdet en uddannelse til Håndboldfitness og en lang række instruktører vil blive tilknyttet.

En anden del af udviklingsprojektet er en målrettet indsats rettet mod de mange unge, der spiller håndbold på efterskolerne, men ikke er medlem af DHF’s foreninger. Projektet skal udvikle håndboldtilbud til efterskolerne, så de unge håndboldspillere får øjnene op for, hvad klubberne kan tilbyde, og dermed forhindre det store frafald i aldersgruppen 14-18 år.

Et af udviklingsprojektets målsætninger er, at DHF i løbet af projektets treårige varighed får 11.400 nye medlemmer.

Besøg Dansk Håndbold Forbunds hjemmeside:

 
Find billetter til OL i London 2012
OL.dk
OL rejser
Forening på forkant
Breddeidrætskonference
SKAT's dopingkampagne
 

Danmarks Idræts-Forbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tlf. 43 26 26 26 dif@dif.dk

 

Se Bisca hjemmeside Se Bestsellers hjemmeside Se Nordeas hjemmeside Se Punkt 1's hjemmeside Se Pumas hjemmeside Se Trygs hjemmeside Se Biscas hjemmeside Se Bestsellers hjemmeside Se Nordeas hjemmeside Se Punkt 1's hjemmeside Se Trygs hjemmeside Se Pumas hjemmeside