Dansk Arbejder Idrætsforbund – Idræt og motion for ældre

Danmarks Idræts-Forbund har bevilget 2,1 millioner kroner til et projekt, hvor Dansk Arbejder Idrætsforbund vil udvikle tilbud til personer over 60 år.


 Ældreidræt

 

Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) har altid haft et specielt godt fokus på ældre over 60 år, og det fokus skal fastholdes og styrkes ved det udviklingsprojekt, som Danmarks Idræts-Forbund bidrager med 2,1 millioner kroner til, og som DAI bidrager med 750.000 kroner til.

DAI er et af Danmarks Idræts-Forbunds fire tværidrætsforbund og har mange forskellige aktiviteter på programmet, der er målrettet til ældre mennesker. Det er eksempelvis stavgang, gymnastik, boldspil, krolf (kroket-golf), og mange af aktiviteterne kombineres med et socialt efterspil – 3. halvleg.

Udviklingsprojektet er med til at fastholde de medlemmer, der risikerer at melde sig ud i takt med, at fysikken ikke længere er så god. De skal have nogle tilbud, der passer til dem, så de fortsat har muligheden for at deltage, selvom fysikken ikke længere er så god, som den har været.
Men samtidig tiltrækker projektet også ældre, der ikke var fysisk aktive. Ved at blive inddraget i DAI’s aktiviteter, får de ud over fysisk velvære også få et vigtigt socialt indhold i det daglige.

Der vil i projektets løbetid blive afholdt en række startarrangementer, hvor interesserede kan høre nærmere og prøve DAI’s forskellige aktiviteter. Desuden udbygger DAI eksisterende samarbejder med ældreorganisationer. Eksempelvis med Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark, hvis foreninger ofte udelukkende beskæftiger sig med inaktive ting som eksempelvis banko.

Men DAI skaber også interesse for at danne nye foreninger i geografiske områder, hvor der i øjeblikket ikke eksisterer tilbud om fysisk aktivitet til de ældre. Projektet indebærer samtidigt, at der bliver uddannet 200 helt nye trænere og ledere, så organisationen er på plads til at tage imod de nye medlemmer.

I alt regner DAI med at få 7.500 flere medlemmer i løbet af projektets treårige varighed.

Besøg Dansk Arbejder Idrætsforbunds hjemmeside.

 
Find billetter til OL i London 2012
OL.dk
OL rejser
Forening på forkant
Breddeidrætskonference
SKAT's dopingkampagne
 

Danmarks Idræts-Forbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tlf. 43 26 26 26 dif@dif.dk

 

Se Bisca hjemmeside Se Bestsellers hjemmeside Se Nordeas hjemmeside Se Punkt 1's hjemmeside Se Pumas hjemmeside Se Trygs hjemmeside Se Biscas hjemmeside Se Bestsellers hjemmeside Se Nordeas hjemmeside Se Punkt 1's hjemmeside Se Trygs hjemmeside Se Pumas hjemmeside