Kandidater søges til Lillebrorprisen 2009
Af: Jacob Bech Andersen
Foreninger, enkeltpersoner og organisationer har nu mulighed for at blive indstillet til Lillebrorprisen 2009.
Børnehjælpsdagen søger netop nu kandidater, som kan indstilles til den årlige Lillebrorpris på 50.000 kroner.
Prisen tildeles én eller flere personer, foreninger eller organisationer, som i det forgangne år har ydet en ekstraordinær indsats eller et særligt initiativ i forhold til for eksempel børn og unge eller et humanitært ærinde.
Lillebrorprisen uddeles for 17. gang ultimo april i festsalen på Københavns Rådhus. Alle kan indstille kandidater eller sig selv til prisen, der gives til både nye og eksisterende initiativer. Se betingelser for indstilling på www.bhd.dk
17.02.2009