OL-tøjkollektion
Bestseller leverer flot og komfortabelt tøj til OL-holdet.
OL-kollektionen 2008 blev præsenteret ved Sport 2007. Foto: Birgitte Rødkær
Når det danske hold drager til de olympiske lege i Beijing til sommer, er det med kufferten fuld af tøj til en hver lejlighed. Kufferten rummer tøj til alt fra indmarch over receptioner til fritids- og sportstøj. Kufferten kommer til at veje ikke mindre end 25 kg.
Det er det danske tøjfirma, Bestseller, der blandt andet står bag mærker som Vero Moda, ONLY og Jack & Jones, som sponsorerer OL-kollektionen. Sponsoratet er en del af den aftale, som Sport One Danmark har indgået med Bestseller for Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark. Udover OL-deltagere kan danskerne generelt få glæde af kollektionen, når dele af kollektionen kommer i handlen til sommer.
Tidligere leverandører til det danske OL-hold:
OL i Athen 2004 Hummel
OL i Sydney 2000 Part Two, Adidas og Ecco
OL i Atlanta 1996 Jardex
OL i Barcelona 1992 Margit Brandt Design og Adidas
Læs om olympiske beklædningsregler