Skærp dine web-tv-kompetencer

af  Jannik Lund Andersen
Har dit forbund et mål om at producere web-tv i 2012? Har du brug for råd, tips og teknisk vejledning i videoredigeringen? Eller vil du bare gerne lære at bygge et interessant sportsindslag op i levende billeder?

På to gratis workshops deler On-Sports videojournalister, Kasper Malling Kjer og Bolette Spengler, ud af deres viden og erfaringer med web-tv-journalistik og giver dig ekstra redskaber med i værktøjskassen. Du må gerne tilmelde dig begge workshops, men det er ikke nødvendigt. For at deltage i redigeringskurset er det dog et krav, at du har nogen erfaring med produktion af videoindslag.

Workshop for begyndere – tirsdag 31. januar 2012
Denne workshop er for nybegyndere eller folk, der ønsker at få genopfrisket de mest basale journalistiske principper, kameraføring og redigering. Deltagerne kommer både til at filme, speake og redigere.

Workshop i redigering – tirsdag 28. februar 2012
Denne workshop er for de mere rutinerede, der har erfaring med web-tv enten fra de tidligere kurser eller fra det daglige arbejde. Der er fokus på redigering, og du kan frit vælge, om du vil redigere egne optagelser eller bruge optagelser fra On-Sport. Workshop'en er således en oplagt mulighed for at få On-Sports hjælp og vejledning til at redigere et indslag til brug for dit eget forbund.

Krav for deltagelse
Du skal være ansat i eller tæt knyttet til et af DIF’s 61 specialforbund og have kendskab til On-Sport. Derudover skal du medbringe egen bærbare PC med redigeringsprogrammet ’Adobe Premiere Elements’. Programmet kan hentes på Adobe.com og koster 600-800 kroner. Alternativt kan du bruge ’Final Cut’ til Mac. Undervisningen er lagt an på, at du bruger et af disse to programmer til redigeringen.

Fakta
Hvornår: 31. januar og 28. februar, kl. 09-15
Hvor: Idrættens Hus i Brøndby, mødelokale Morten Olsen
Hvem: Specialforbundsansatte, -trænere og frivillige med tilknytning til et specialforbund – som udgangspunkt maks. to tilmeldinger pr. forbund
Tilmelding: Sendes til Jannik Lund Andersen, jla@dif.dk senest mandag den 23. januar

11-01-2012
 
Find billetter til OL i London 2012
OL.dk
OL rejser
Forening på forkant
Breddeidrætskonference
SKAT's dopingkampagne
 

Danmarks Idræts-Forbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby tlf. 43 26 26 26 dif@dif.dk

 

Se Bisca hjemmeside Se Bestsellers hjemmeside Se Nordeas hjemmeside Se Punkt 1's hjemmeside Se Pumas hjemmeside Se Trygs hjemmeside Se Biscas hjemmeside Se Bestsellers hjemmeside Se Nordeas hjemmeside Se Punkt 1's hjemmeside Se Trygs hjemmeside Se Pumas hjemmeside