Idrætshøjskoler
Rigtig mange får hvert år et godt skub fremad på de danske idrætshøjskoler. Og det gælder ikke kun idrætslivet.
Højskolerne har en lang tradition i Danmark. Med et højskoleophold kan man blive klogere - på livet, på sig selv og på andre mennesker. Man får venner for livet. Og et godt grundlag for at vælge, hvad man vil bruge fremtiden til.
Mange højskoler har idrætten som nøglepunkt. Indholdet på idrætshøjskolerne varrierer fra skole til skole.
Find en idrætshøjskole.
DIF ingår i et samarbejde med de fem idrætshøjskoler i Oure, Ikast, Vejle, Århus og Aalborg, som DGI ikke samarbejder med i henhold til deres stipendieprogram. Dette betyder, at disse fem højskoler vil virke som DIF’s og specialforbundenes decentrale udviklingscentre inden for uddannelse, udvikling og arrangementer.
Derudover vil højskolerne gerne igangsætte en idrætsuddannelse i projektledelse. Ved etableringen af en sådan uddannelse vil DIF og specialforbundene bl.a. få:
-
Projekterfaringer fra idrættens virkelige liv
-
Netværk i form af en uddannet lærergruppe
-
Ekstern knowhow- og undervisningsstab inden for idrætsledelse
-
Moderne uddannelse af kommende idrætsledere til foreningslivet
-
Idrætsambassadører i form af elevgruppe
-
Udvikling af kursusmateriale
Derfor har DIF’s bestyrelse besluttet, at der principielt bevilges et engangsbeløb på op til fem gange 100.000 kroner til iværksættelse og implementering af idrætsuddannelsen i projektledelse på de fem højskoler og til udvikling som regionale udviklingscentre.
Adresser og kontaktinformationer på idrætshøjskoler.