Sådan gør du når skaden er sket
Når uheldet er ude, er det vigtigt at vide, hvad man skal gøre – og specielt, hvad man ikke skal gøre!
Sådan hjælper du en, der har fået en skade:
-
Spørg , hvor det gør ondt!
-
Se på skaden – og vurder om det er nødvendigt, at du rører skaden. Hvem har forudsætninger for at vurdere dette? Har den skadede, træneren, holdlederen - eller du?
-
Gå i gang med at behandle skaden.
R-i-C-E-M- behandling
Når først skaden er sket, handler det om at begrænse den mest muligt. Bemærk, at kompressionen er det vigtigste og skal lægges med det samme.
Det anbefalede behandlingsprincip er R-I-C-E-M. Hvert bogstav står for et engelsk ord:
| |
|
| |
Kuldeposer er gode til at køle en skade ned. |
|
|
|
-
I – ice. Køl skaden ned ved hjælp af kuldeposer, knuste isterninger lagt i en plastpose eller en pose frosne ærter/grøntsager/brun sæbe. Nedkøling mindsker hævelsen og dæmper smerten. Køl ned i ca. 30 minutter, og brug også kulde som smertelindring flere gange inden for det første døgn. Helst hver anden time.
Isen må ikke lægges direkte på huden, men lægges ovenpå kompressionen.
Anvend ikke kølespray! Kølespray giver ingen dybdevirkning, og der er stor fare for forfrysnings-skader.
|
| |
|
| |
Læg først en stram forbind-ning, så der ikke løber blod ud i væv og led. |
|
|
|
-
C – compression. Kompression - det vil sige, læg pres på den skadede kropsdel med en stram forbindning. Formålet med en stram forbinding er at forhindre blod i at sive ud i væv og led. En stramtsiddende bandage bør lægges på, som det første. Altså før skaden køles ned. Kontroller forbindingen regelmæssigt. Den må ikke være for stram. Brug elastisk bind. Uelastisk tape stopper nok blodet i at sive ud, men måske også blodtilførslen og det kan være farligt.
|
| |
|
| |
Løft skadesområdet op over hjertehøjde.
|
|
|
|
|