Til forsiden af For Specialforbundet
Udskriv siden

Godt idrætsmiljø for børn og unge

Inddrag børn og unge i foreningen så den også bliver et godt sted at være for de yngste årgange.

Danmarks Idræts-Forbund har to ’godt idrætsmiljø-koncepter’ - et for børn og et for unge. Begge er udviklingsprojekter, hvor foreningen sætter fokus på henholdsvis børn og på unge. Over ca. otte måneder skal foreningen arbejde med seks fokuspunkter. Alle i foreningen - både trænere, ledere, forældre og ikke mindst børnene og de unge selv - skal involveres i processen for at få et endnu bedre idrætsmiljø for børn og unge.

For begge projekter gælder den grundlæggende tanke, at:

  • kun ved at have aktivitetstilbud af høj kvalitet i foreningen kan vi forvente, at børn og unge kommer i foreningerne og bliver der

Godt Idrætsmiljø for Børn
I børnemiljøprojektet er formålene at sætte fokus på og synliggøre børneidrætten på børnenes præmisser og at give det større prestige at beskæftige sig med børneidræt.

De seks fokuspunkter Godt idrætsmiljø for Børn:

  • Børnepolitik
    Foreningen skal have en formuleret målsætning for foreningens børneidræt.
  • Organisering
    Foreningen skal have et børneudvalg og en eller anden form for synligt talerør for børnene.
  • Forældresamarbejde
    Forældrene skal inddrages i store og små opgaver og i det hele taget i foreningsarbejdet.
  • Den gode voksne
    Børn har ret til kvalificerede voksne.
  • Aktivitetsniveau
    Alle børn skal have tilbud om træning og mulighed for at være med i stævner og turneringer.
  • Børnevenlige indretning og sundhed
    Faciliteter og rekvisitter skal være indrettet til børn, ligesom børn har krav på adgang til sund mad og røgfrie miljøer i foreningen.

Godt Idrætsmiljø for Unge
I ungdomsmiljøprojektet handler det om at involvere unge i foreningsarbejdet og give dem ansvar for egen idræt. På den måde skaber man personlig udvikling, engagement og ejerskab til aktiviteterne, som alt sammen er med til at fastholde unge i foreningen.

De seks fokuspunkter i Godt idrætsmiljø for Unge:

  • Foreningens ungdomspolitik – inddragelse af unge
  • Velkvalificerede trænere og ledere til alle
  • Trænings- og konkurrencetilbud til alle
  • Faciliteter og rammer
  • Samarbejde og kommunikation
  • Synliggørelse af kompetencer

Slutproduktet
Når foreningen har nået de mål, den selv har beskrevet i en handlingsplan, modtager den et certifikat fra DIF, som det synlige bevis på at den lever op til kravene for 'godt idrætsmiljø'. Foreningen må markedsføre sig med titlen i et år fra den dag certifikatet modtages.

Samarbejde med specialforbund eller kommuner
Som deltagende forening i et af godt idrætsmiljø-projekterne skal man have en lokal guide eller tovholder, der kan hjælpe med at gennemføre processen. Flere specialforbund er allerede med og en kommune har allerede gode erfaringer med at køre et lokalt projekt.

Kontakt konsulent Helle Carlsen hca@dif.dk 43 26 20 51 for at høre nærmere om, hvordan I kommer i gang.

Pjecen 'Vejen til et godt godt idrætsmiljø' (for børn)'


Pjecen 'Godt Idrætsmiljø for Unge'

 /upload/difdk/illustrationer/publikationsforsider/forside - saadan faar jeres klub et godt idraetsmiljooe for boern.jpg /upload/difdk/illustrationer/publikationsforsider/forside - godt idraetsmiljoe for unge.jpg