Til forsiden af For Specialforbundet
Udskriv siden

Vind 300.000 kr. til at udvikle dit specialforbunds medie- og kommunikationsarbejde.

Man skal råbe højt eller være kreativ i sin kommunikation, hvis man som mindre specialforbund vil synliggøre sin idræt - eller også skal budskabet være særligt interessant. Med Forbund i Fokus-prisen hjælper Idrættens Medieudvalg et specialforbund med at skrue op for 'kommunikationsvolumen'. Prisen går til det forbund, der skaber den bedste idé til at synliggøre sin idrætsgren.

Vinderprojektet skal indgå i helhed
Prisen på 300.000 kr. går til et eller flere projekter, der giver mere eksponering af en idrætsgren. Projektet kan være stort eller lille, men det er vigtigt, at det strategisk er tænkt ind i en helhed med forbundets andre aktiviteter.

Kun fantasien sætter grnser for, hvordan dit forbund bliver synligt - originalitet og kreativitet belønnes.

De 300.000 kr, som Idrættens Medieudvalg sætter på højkant, skal gå til medie- og kommunikationsarbejdet i forbundet - fx:

  • Informationsarbejde: udvikling eller videreudvikling af interne medier i forbundet
  • Markedsføringstiltag: PR- og kampagnemateriale af særlige projekter i forbundet
  • Kommunkationshjælp: hjemmeisder, magasiner mv. 

Ansøgningsfristen er 11. august 2009 - se flyer

   
 

Betingelser

Økonomi: Der er 300.000 kr. på højkant i 2008, men pengene vil kun blive udbetalt, hvis bedømmelsesudvalget finder, at der er støtteværdige kvalitetsprojekter blandt ansøgningerne. Desuden er det et krav, at forbundet deltager i finansieringen af projektet og minimum stiller med en dækning på 25 % af de ansøgte udgifter.

Bedømmelseskriterier: I bedømmelsen af ansøgninger vil der bl.a. blive lagt vægt på: Idéens særegenhed, bæredygtighed og gennemslagskraft samt forholdet mellem udgifter og udbytte.

Forpligtelser: For at optimere erfaringsudvekslingen omkring Forbund i Fokus forpligter det eller de vindende forbund sig til at fortælle om projektet ved et gå-hjem-møde eller lignende, hvor andre forbund inviteres (DIF varetager den praktiske del af arrangementet).

Ved indsendelse af projektbeskrivelser giver forbundet Idrættens Medieudvalg mulighed for at anvende de indsendte projektbeskrivelser i det videre arbejde.

Bedømmelsesudvalg: De indsendte projekter vil blive bedømt af udvalgte medlemmer af Idrættens Medieudvalg og personer fra medieverdenen. 

Ansøgning: Ansøgningen skal være elektronisk og indeholde følgende oplysninger:
1. Forbund og kontaktperson (navn, adresse, telefonnummer og e-mail)
2. Uddybende projektbeskrivelse (overordnet idé og koncept, målgruppe, hovedmål og delmål)
3. Tidsplan for projektet
4. Målsætninger og succeskriterier (på den korte og langer bane)
5. Budgetoverslag med en beskrivelse af, hvor stor en del af udgifterne forbundet eller en eventuel samarbejdspartner står for.
6. Eventuelle samarbejdspartnere.

Ansøgningen sendes til Jakob Draminsky senest onsdag 11. august 2009.

Tidligere vindere af Forbund i Fokus-prisen:
2008: Basketball og Golf (200.000 kr. og 100.000 kr.) Se pressemeddelelse
2007: Ridning og Gymnastik (200.000 kr. og 150.000 kr.) Se pressemeddelelse
2006: Brydning og Floorball (250.000 kr. og 150.000 kr.) Se pressemeddelelse.
2005: Orientering og Badminton (250.000 kr. og 100.000 kr.)
2004: Kidsvolley (300.000 kr.)
2003: Bordtennis (300.000 kr.)