Fordelingsnøgle
Specialforbundene modtager bloktilskud fra Danmarks Idræts-Forbund i henhold til en nøje udregnet fordelingsnøgle.
Fordelingsnøglen for DIF beskriver grundlaget og retningslinierne for fordelingen af økonomiske midler til specialforbundene i DIF.
Repræsentantskabet ønsker med den økonomiske fordelingsnøgle
- at der tages udgangspunkt i idrættens kernevirksomhed, jf. det overordnede formål for Danmarks Idræts-Forbund er at fremme idrætten
- at kriterierne for at opnå tilskud er sat ind i et simpelt opbygget system, som er overskueligt og entydigt
- at konsekvenserne af nøglen så vidt muligt bliver økonomisk gennemskueligt, således at forbundene har mulighed for at estimere deres forholdsmæssige del af de økonomiske midler
- at der sikres en kontinuitet i den økonomiske tildeling af midler, som dog alene skal betragtes som et tilskud til specialforbundenes drift og udviklingsomkostninger
- at fordelingsnøglen bliver let at administrere set fra specialforbundenes side, idet specialforbundene løbende inddrages i sikringen af dette
- at der tages hensyn til basis omkostninger, som eksisterer i alle forbund samt at der anvendes parametre der er relevante for alle og
- at der fordeles økonomiske midler på baggrund af objektive faktorer, dvs. veldefinerede, identificerbare og målbare faktorer
Fordelingsnøglen bygger på et solidaritetsprincip, som betyder, at de mindre specialforbund, som har svært ved at opnå sponsor- og tv-indtægter, forholdsmæssigt får mere ud af medlemsskabet af DIF end de større forbund.
For en detaljeret forklaring af fordelingsnøglen kan du læse vejledningen til fordelingsnøglen samt DIF's økonomiske fordelingsnøgle.