Til forsiden af For Specialforbundet
Udskriv siden

Om DIF´s kommende IT-råd


Hvad er DIFs strukturelle udfordring i et IT-perspektiv – helt kort?
Vi står med et fælles fundamentalt skisma, at vores fælles nuværende IT-udviklingsmodel kan være på vej til at blive uholdbar for os, fordi vi

  • på den ene side kan se, at en styrket central IT-udvikling til imødekommelse af alle nye behov i hele DIF kan blive en flaskehals for alle: manglende kapacitet/ressourcer samt manglende tilstrækkelig indsigt i særlige behov.
  • og på den anden side kan se, at en styrket decentral IT-udvikling vil kunne gå glip af oplagte stordriftsfordele: Dobbeltudviklinger og dobbelt vedligehold, manglende genbrug, manglende specialkompetencer og i særlig grad usammenhængende løsninger, som ikke reelt understøtter DIFs processer – alt sammen noget, der driver omkostningerne i vejret.

Spørgsmålet er: Hvem skal lede, styre, finansiere, udvikle, drive udviklingen af de nødvendige digitale løsninger: F.eks.: Eentydige modeller for medlemidentifikation, koordinerede bruger-/medlemsadgange via flere kanaler, integration mellem egne løsninger, fælles offentlige og kommercielle løsninger, er blot nogle af de mange temaer, som allerede er og fortsat vil komme i spil i DIF.

I virkeligheden er det tænkeligt, at vores største fælles udfordring er, at vi allerede nu har en alt for lav udnyttelsesgrad af digitale løsninger til gavn for vores medlemmer og foreninger – som funktion af, at DIFs hierarkiske struktur gør det vanskeligt at ”klemme de tværgående løsninger” ind mellem specialforbundene og foreningerne. Er det tilfældet, så er det nok et reelt problem for DIF – ikke kun en udfordring.

Vi bør derfor være nysgerrige på, hvordan vi samlet kan påvirke vores handlemuligheder

Vi har indstillet følgende til behandling på DIF´s repræsentantskabsmøde d. 3.10/4.10 2008

Note 27 - Budgetudkast 2009 til repræsentantskabet
 

Vi tænker, at det er vigtigt, at rollefordelingen mellem IT-råd og IT-Service opleves klar af alle parter…og foreslår derfor, at rådet primært skal beslutte og forholde sig til de overordnede forretningsmæssige opgaver, mens IT-Service skal forholde sig til de mere datalogiske aspekter af rådets beslutninger.

Således tænker vi, at rådets interne kompetenceprofil (medlemssammensætningen) samlet set skal dække ikke så meget de it-mæssige problemstillinger, men mere dække aspekter som:

  • Finansielle modeller…hvordan skal pengene egentlig tilvejebringes og fordeles for vores samlede fremtidig it-udvikling.
  • Hvordan forstår vi "idrættens forretning"…hvad er det, vi laver i idrætten…hvilke administrative processer er de vigtigste og identificere og prioritere, hvilke processer skal yderligere understøttes med digitale løsninger fremfor andre processer….og efterfølgende finde modeller for, hvor skal den udvikling ske - lokalt eller central (Dét vi kunne kalde "IT-arkitektur", i mangel af bedre ord)
  • Kommunikative modeller: Hvordan formidler rådet sine egne beslutninger på en måde, så det er meningsfyldt for resten af ledelserne i specialforbundene…så der kan ageres hensigtsmæssigt, når der skal træffes beslutninger, ude omkring - og hvordan inddrages relevante interessentgrupper, når særlige temaer skal afdækkes.

Vi tænker derfor - eftersom rådets medlemmer endnu ikke er identificeret og besluttet, at vi kunne godt pege på nogle af de særlige kompetencer, som vi kunne fylde rådet med - udover naturligvis interessen for at ville være frontløber og indflydelsesrig på DIF´s fremtidige digitale og it-mæssige udvikling, var evner som:

  • Strategisk tænkning på DIF´s / idrættens vegne 
  • Iværksættergen
  • Netværksevner (lysten og evnen til at afprøve nye ideer i engagement med andre)
  • Dybt kendskab til idrættens mangeartede processer

Og vi opfordrer alle, som kan se sig i den opgave, til at være synlige nu - eventuelt kontakt DIF´s IT-chef Peter Christian Andersen eller DIF´s direktør Karl Chr. Koch for yderligere oplysninger.

Med venlig hilsen

Peter Chr. Andersen
IT-Chef, DIF